Dengang i de halvrøde 70'ere opfandt man begrebet en 'reportagebog'. Det var der også mange af romanerne, der var, men med denne betegnelse blev der tonet rent flag. Og det er faktisk en ædel genre. Mecka Linds bog om 'Anja - tiggerbarn i Moskva' er sådan én. Den er stykket sammen af mange menneskers udsagn. Det er en researchet historie, der er præcis så uhyggelig at læse og nedværdigende at gå ind i, som forventet var. Mecka Lind boede nogle måneder i Moskva og talte med både de gode og de onde. Pigen Anja på 13 år bliver bogstaveligt kidnappet af et pænt ægtepar, der simulerer motorstop i landsbyen, hvor hun bor med sin mormor. Inden hun kommer hjem igen på den tykke bogs sidste side, skal hun igennem talrige ydmygelser og beskedne sejre. Hun lærer at tigge og se ked ud af det. Hun bliver faktisk for god til det! Tiggeri og plat er en plumrådden verden, og for Anja hedder next stop ludergaderne down-town. Der er egentlig ikke så meget andet at sige. Bogen giver et reelt og realistisk billede af forholdene i børneslavebranchen, forfatterens medfølelse tager heller ikke over i forhold til de faktiske begivenheder - andet end deri: at det går Anja og hendes halv-kæreste Oleg godt. Må man håbe. Andet ville ikke være til at bære. Det er godt, at der er nogen, der skriver sådan nogle bøger. Om børn der har det dårligt. Her er det Moskva, men der kunne skrives fra alverdens byer og landsbyer.
Kidnappet til børneslaveri
Lyt til artiklen
