Mette Marcussen er (endnu) en ny tegner - Linda Klein har prøvet det før. De to skal få billeder og ord til at finde sammen om personen 'Turbo-Olsen', der elsker bestyrerinden af en pølsevogn. Før var hr. Olsen en sund cyklist, nu hænger han ud ved disken med to af de ristede. Det gør alle byens seje fyre, for Katja er en 'smækker pomfrit'. De to får hinanden. Bare rolig! Men forinden skal hr. Olsen drømme om sig selv med turbo og solbriller på. Herved introduceres Katjas røde kat til nærmere eftersyn. Tarzan-Olsen bliver til Florence Olsen, og senere bliver Katja nok fru Olsen. Det virker lidt, som om den stor-skræppende historie har givet tegner Mette Marcussen gummiarm. Det virker, som om hun kunne gøre det meget bedre. Pligtskyldigst gentager hun, hvad der bliver gentaget for tiden. De forvredne, langtrukkede figurer med store munde og armsving. Men hun gør det ikke helhjertet. Der er flere gode billeder, alligevel virker det, som om man har set dem før. Håndelag og farvelægning er i top. Ideer mangler heller ikke. Det gør til gengæld nødvendigheden af netop at fortælle historien om Turbo-Olsen. Romantik ved pølsevognen er en alvorlig sag.
En smækker pomfrit
Lyt til artiklen
