Kendere vil nikke respektfuldt ved udgangen på Esther Rützous fantasy om 'Drageguldet'. Prinsessen vil egentlig slet ikke befris! Og den tilkomne prins vil i hvert fald ikke drage op til dragehulen og sætte liv og titel på spil. Så pigen Leo og hendes lille klovneven får en masse besvær, og så kommer de nærmest til besvær. Ikke engang dragens guld tager Leo med hjem til parcelhuset. Der er en mærkelig ramme omkring Esther Rützous debutbog. Det er Leos hverdag, der beskrives i jamrende toner af økonomisk art. Uha, hvor der skal spares hjemme i det nye parcelhus! Det er en stemning, der forsvinder så snart børnene kommer af sted på rejsen med et underlige ur i bagagen - gennem høje bjerge, uendelige skove og ulvefyldte sletter frem til en underlig Torneroseby, hvor de fleste har en aktie i prinsessens ulykkelige situation. Slutningen oppe i Dragebo er kort, fyndig og godt fundet på. Tonen er det meste af vejen glad og munter. 'Hovsa!' siger Leo, når hun hænger på en klippehylde og 'ups!' siger de, når saksefolket vil klippe dem i småstykker. Det er et eventyr! Der er ikke noget at være bange for. Her er endnu en vellykket rejse ud og hjem i en god sags tjeneste. Fantasien fejler ikke noget i denne historie, den er faktisk lige så god som 'Harry Potter'!
En god rejse
Lyt til artiklen
