0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Blandt stilfulde, stenede reklameforfattere

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den russiske forfatter Victor Pelevin proklamerer på første side af sin roman 'Babylon' - sikkert for at undgå sagsanlæg fra Pepsi, Nike eller Smirnoff:

»Alle varemærker, der er nævnt i denne tekst, tilhører deres ejere. Alle rettigheder er reserveret. Navne på varer og politikere betegner ikke faktiske kommercielle produkter; de refererer kun til projektioner af elementer, som det politisk-kommercielle informationsfelt har påtvunget den individuelle tanke som objekter for perceptionen. Forfatteren beder om at de udelukkende bliver forstået på denne måde«.

Og så videre. Fra første øjeblik hos Pelevin bliver tingene uklare på en indlysende måde (og det er ikke kun min oversættelse der er ulden): alene det at sværge sin juridiske uskyld og i samme sætning kalde politikere for 'kommercielle produkter' - som var det en etableret sandhed!

Hovedpersonen Babylen Tatarsky er en falleret litterat, der engang nærede et håb om at skrive lyrik for evigheden. Men så kollapsede USSR, og dermed evigheden. Tatarsky ender som cigaretsælger i et hul i en væg, men bliver samlet op af en ven og sat på ret karrierekøl som reklametekstforfatter.

Reddet fra sin post-sovjetiske plads i livets krybespor breder Tatarsky sig nu i gangsterkapitalismens profitmargin. At læse om hans karriereopstigning er som at blive sat om bord i en partikelaccelerator. Målet med alt er større båndbredde, mere kul på, flere penge, større hastighed.

Fuld og skæv skriver Tatarsky nye reklameslogans, inspireret af russisk kunst og kultur. Det er den globale økonomis omskrivninger af national identitet, forstår man.

»Hver pogrom har sit program, hvert logo sin logik«, siges der et sted med skjult og fatalistisk henvisning til litteraturteoretikeren Mikhail Bakhtin og hans revolutionære diktum, »Hver dag har sit eget slogan, sit eget ordforråd, sit eget eftertryk«.

Alt er til fals i en babylonisk forvirring, hvor intet længere betyder, hvad det gjorde for et øjeblik siden. Men i denne overgangs-tilstand, hvor det sovjetiske overherredømme damper af og venter på, at nye identiteter fæstner sig, opstår der fine hallucinationer hos Pelevin.


Tatarsky kommer i kontakt med Che Guevaras ånd (der har gennemskuet alt ), og i et svampetrip bliver han vejledt af babyloniske fabeldyr. I denne ny-psykedeliske spiral af gøglebilleder og vareflows bevæger Tatarsky sig nærmere Sandheden: Den mystiske kraft viser sig for ham - virkeligheden og verdenshistorien er en konspiration!

'Babylon' beskriver blandt andet, hvordan den russiske duma er computerskabt, produceret af en flok fiffige reklamemænd og godkendt af USA. Der er også karikaturer af russiske politikere, som går hen over hovedet på mig, men hvis man fra russiske forhold oversætter Anders Fogh og Thor Pedersen som et par grasserende, digitale orme fra et overløberprogram skabt af Pentagon, går man vist ikke helt galt i byen.

Der er intet modernistisk sejpineri i Pelevins kritiske apparat. Han har ingen længsel tilbage til noget, der var bedre, der er ingen garantier at hente nogen steder. Tingenes tilstand er ikke til at holde ud, og netop derfor bliver han nødt til at rejse igennem det, pokker stå i det og ta', hvad der kommer.

'Babylon's satiriske væmmelse ved vores nutid minder om stemningen i Michel Houellebecqs 'Elementarpartikler'. Men hvor Houellebecqs roman er et køligt, gallisk skuldertræk, er Pelevins en febril, neurokemisk kosakdans. Det er en lettelse.

Men heller ikke hos Pelevin bliver der taget smålige, politisk korrekte hensyn: Persongalleriet er i det store hele mandligt. Det er muligvis en pointe i sig selv - man kan godt forestille sig, at der er langt mellem kvinder, der har noget at skulle have sagt i den russiske virkelighed, Pelevin beskriver - men det er ikke desto mindre med til at gøre bogen noget kønsklaustrofobisk.


'Babylon' bevæger sig så langt ud, at den til slut overskrider sin samfundskritiske dimension. Men her bør man nok stille spørgsmålet anderledes: Hvor der kun er paranoia tilbage (»hvis du ikke er paranoid, så har du ikke nok information!«, som en svensk forretningsmand for nylig har advaret), hvad skulle man kunne stille op med fremmedgørelseseffekter i fiktionen? Den gode samfundskritiker ved, at virkeligheden (' ') befinder sig et andet sted.

Der er godt med dobbeltgængere og parallelvirkeligheder i Babylon, men der er ikke så mange dimensioner i ironien, at den åbner for et håb. Som rapperen Chuck D sagde i 1992, »Man fører kun krig af én grund - penge. Eller muligheden for at tjene penge. Det handler udelukkende om cost-management«.

Pointen med økonomisk gevinst som det ultimative motiv er den samme hos Pelevin, og som motiv overbroderer han den. Som drive i fortællingen bruger han den dog skarpt og berusende. Pelevins løsrevne tegn gør nas, for han skriver dem helt ind i vores nervesystemer. Babylon er et påtrængende råb østfra. Det ville være fint at få det oversat.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.