Jean M. Auel er en kommerciel succes, der vil noget. På verdensplan har hendes romaner om Jordens Børn, med 'Hulebjørnens klan' som den første, solgt i 34 millioner eksemplarer. Alene herhjemme står der omkring 800.000 eksemplarer af Auels bøger på danskernes reoler. Men det er jo bare tal. Det interessante er, hvordan sådan en succes er skruet sammen, og hvordan det nye femte bind, 'Folket i klippehulerne', holder sig på vingerne. Bogens handling foregår for 25.000 år siden og er henlagt til klippehuler i bunden af det, vi i dag kalder Frankrig. Jean M. Auel skriver ren kvindelekture af den eskapistiske slags, men med stor detaljerigdom og udførligt kendskab til tid og miljø. Auel kan slippe af sted med at sige næsten hvad som helst, fordi hendes fortællegreb er så sikre, hendes miljøskildring opleves som autentisk, personkarakteristikken er klichefyldt, men samtidig dramatisk spændende.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























