De fleste digtantologier udgår fra et bestemt princip. De vil f.eks. repræsentere en litteraturhistorisk periode, et særligt tema eller en bestemt digterisk form. Princippet i 'Digte til drengene' er ifølge antologiens redaktør »drengagtige« tekster, en bestemmelse, der både går på noget tematisk og noget stilistisk: Digtene (og kortprosastykkerne) er drengeagtige, »enten fordi de beskæftiger sig med væsentlige elementer i en drengeverden såsom motorcykler, øl og spiritus, sport, at pisse i det fri, eller fordi de udmærker sig ved en drengeagtig attitude eller facon: to ekstremer kunne være det rene pjank og den flintrende fandeninvoldskhed«. Den lyrikinteresserede læser vil nok have gættet, at redaktøren er Lars Bukdahl, som også fortæller, at bogen »her og der antager karakter af personlig hitparade«, og det er jo fint nok: Enhver har sine præferencer, og jo løsere det styrende princip er - og det er ret løst i det her tilfælde - jo mere kan man lade sin personlige smag råde.
Drengedigte
Lyt til artiklen
