En blanding af pligtfølelse, hensynet til ens almene dannelse og en interesse for oldtiden er formentlig det, der får de fleste ikkefagfolk til at give sig i kast med en sag som Xenophons 'Det persiske felttog', der netop er blevet udgivet i en ny og moderne oversættelse. Men et er at begynde, et andet at afslutte, og for at komme igennem hele værket kræves ud over interesse også en ikke ubetydelig viljestyrke. For lad det være sagt med det samme: For alle andre end fagfolk rummer det klassiske, snart 2.500 år gamle værk, mange gabende kedsommelige afsnit. Et af dem er desværre det allerførste, hvor Xenophon beskriver sin og de øvrige 10.000 græske lejesoldaters march med Kyros mod hans bror, kongen af det persiske rige. Her gælder det virkelig om at være optimist og tænke fremad, ellers kører man hurtigt sur i de evindelige opremsninger af dagsrejser og tilbagelagte afstande.
Det evige Persien
Lyt til artiklen
