Det vilde vesten er fuld af gode historier, blandt andet den om hvorledes byen Florence i Oklahoma blev til byen Olive og fik tog næsten til tiden. Geraldine McCaughrean kalder sin bog om hændelserne 'Stands toget', det er som at læse det seneste Lucky Luke album. Året er 1893, og de jordløse strømmer til det nye, indianerfri område. Deres kommende liv er markeret med fire pæle i jorden, og hvad de kunne slæbe med sig i toget. Efter det første år i jordhuler står konturerne til Florence klar. Her bor købmanden - det er pigen Cissys far - han har ikke så meget i sin butik, men det kommer. Og her er skolen i et telt, her er kirke om søndagen, og her bor banken i et skur med pengeskab. Sheriffen kalder de 'doge', for der er én, der har læst en bog om Venedig. Alt er godt undtaget ét: jernbaneejeren nægter at lade sit tog stoppe i Florence! I en blanding af ægte forundring over sine hovedpersoners 'gå på mod' og en glæde ved folkelig komik har Geraldine McCaughrean beskrevet dette skinnebårne drama fra start til slut. Det er en renlivet amerikansk myte med alt, hvad dertil hører af retsind og happy end. Der er mange seje typer i Florence ikke mindst lærerinden, der viser sig at være analfabet; men hun lærte børnene at flå en kanin! 'Stands toget' er underholdende og lærerig. For som sherif-dogen siger: »Man skal aldrig skyde en mand, hvis familie har råd til at hyre advokater«.
Næste station: Florence!
Lyt til artiklen
