Dejlig er Jorden

Lyt til artiklen

Jon Ewos krønike om drengen Adam Halvorsen og hans slægt er tykkere end Buddenbrocks, og så forløber historien kun over et kort spand af tid. Enten glemte Thomas Mann noget, eller også har Jan Ewo speedsnakkeren på. 'Jorden er hård og nøgen' hedder tredje og afsluttende bind om Adam, han er blevet 17 år. Der er ikke det, han ikke har prøvet. I første bind 'Solen er en fed Gud' forsøgte Adam - med toppen af en silo som base - at banke sig vej ind i voksendommen. Bind to 'Månen er en kæmpe nar' var et hastigt tilbagetog og dybt fald ned i depressioner, der får C.V. Jørgensen til at ligne julemanden. Nu i jordbogen finder Adam på at dele sol og vind lige og finde sin egen vej med indiansk visdom og spruttende hormoner. Jon Ewo, der elsker digressioner af alle arter og fylder bøgerne med funky statistik, går heller ikke Hegel forbi i et af de sidste efterskrifter til denne sidste bog i serien. Tese, antitese, syntese. Selv om det meste handler om Adam, er det også denne gang en familiebegivenhed, der rykker. I månebogen var det en reunion af forældrenes punkband, og her er substansen en udflugt for at finde faderens rødder i en lille bygd. De havner ca. 700 km galt fra målet, men de kommer hinanden ved hele vejen. Det er en roadmovie uden flimmer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her