Altid mindet i den danske Sommer«, som Kierkegaard sagde om sin lærer Poul Martin Møller. Sådan har Deres ærbødige det med 'Odysseen'. Jeg læste den sidst for 13 år siden midt i en kornmark ved Karise, og de langthenrullende heksametre vil altid minde mig om bølgende rug. Omtumlet af rytmen mente jeg endda, at jeg ovre i skovbrynet kunne se Homer ligge under et egetræ. Han lignede en ilanddrevet flodgud, belejret af børn der krævede godnathistorie. Indsæt selv Deres associationer. Manges Homer-minder er forbundet med sommer og sol, og for fremtiden vil vi associere Otto Steen Dues Odyssé med den utrolige Indian Summer september 2002, hvor man føler sig i Grækenland, mens solbrune nymfer svanser forbi, så man må bindes til masten. »Græcitetens lykkelige Elsker«, som Kierkegaard sagde, hedder nu Due. Han har gjort det igen, og man er på krogen fra første linje: »Musa, fortæl os om manden, den aldrig forlegne, der flakked / viden omkring, da han først havde styrtet det hellige Troja«. Ligesom i 'Homers Iliade' påkalder sangeren fortællekunstens muse og slutter: »Syng os, gudinde, derom og begynd hvor du vil på historien!«.
Det drueblå hav og den rosenfingrede dagning
Lyt til artiklen
