En tur i læselimousinen

Lyt til artiklen

»Englænderne skriver måske ikke verdens bedste romaner, men i hvert fald de mindst kedelige i verden«, skriver Raymond Chandler et sted. Og den (for)dom falder hurtigt for, når man sætter sig ind i Sebastian Faulks nye læselimousine, 'Washington Blues'. Til en tur ud i det underholdende Bestsellerland, hvor den historiske kærlighedskarrusel med det klassiske tema kvinde mellem to mænd stadig er den største publikumsattraktion. Året er 1960, det år, hvor det afgøres, om Nixon eller Kennedy skal afløse præsident Eisenhover i Det Hvide Hus i Washington. Her i den amerikanske hovedstad bor den smukke, Audrey Hepburn-agtige Mary i et mønsterægteskab med en karrierediplomat som ægtemand og to dejlige børn, snart grydeklar til den obligatoriske kostskole i England. Ind træder i det smukke hjem i Georgetown en italiensk-amerikansk journalist fra Chicago, et offer for mccarthyismen, goodlooking og single. Vi er i den mondæne tidsalder for dry martinis før frokost og cigaretter over sjusser efter middag, alt ledsaget af avanceret Miles Davis-jazz eller Frank Sinatra, som synger om de små, grå timer om morgenen, når den elskede er gået. Mary er lykkelig, selv om hun engang mistede sin første kæreste i Anden Verdenskrig, og hendes nuværende mand drikker for meget. Men Mary er altså også klar til at lade sig forføre af en mand, der lader hende opdage den magiske by, det moderne New York. Og så er vi selvfølgelig der hvor vi skal være. Noget i retning af kultfilmen 'Casablanca', en sympatisk kvinde splittet mellem to sympatiske mænd.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her