Med jævne mellemrum råbes der på samtidsromaner, så lad os straks konstatere, at Benn Q. Holm med sin sjette roman 'Album' har leveret et godt bidrag til genren. Det er en mursten af en roman med et mylder af personer, der i den klassiske realismes navn bliver bærere af tidstypiske konflikter og udviklingsmønstre. Holm gennemskriver 1970'erne, 80'erne og 90'erne i kapitler med skiftende hovedpersoner - en række snapshots, sat op som i et fotoalbum (deraf titlen), men forbundet på en sådan måde, at læseren får hele det episke sug, der hører til genren. Tre mænd står i forgrunden, alle født i begyndelsen af 60'erne, som forfatteren selv. Venstrefløjsbarnet Jon Olufsen vokser op med en flippet mor med professorfar og penge i baglandet. Hans far er førstegangsakademiker og søn af en landmand, der lige har klaret skærene, indtil gården i begyndelsen af 70'erne bliver solgt til udstykning af sommerhusgrunde. Højkonjunkturen er ved at være slut, og det ved køberen af jorden godt, den noget blakkede Rolsted (fremragende portrætteret), der kommer ud for lidt af hvert igennem 80'ernes smalhans, inden han lander som fordrukken udlandsdansker i Spanien. Der klæber ingen kultur eller retning ved hans penge, han kender kun det brovtende forbrug. Hans søn Lars, romanens anden centrumsfigur, får problemer som ung og ender på bunden af samfundet som bistandsklient på Lolland efter en fortid som småkriminel og misbrugende vrag. Den tredje er Martin, hvis forældre repræsenterer det opadstigende småborgerskab. Martins far fik udvidet sit lille trykkeri i de gode tider og efterhånden ansat sin kone, der er kantinedame, i sit eget lille firma. Han køber hus i Rødovre og en af de sommerhusgrunde, som bliver et symbol på de ændrede tider.