Der er langt mellem de virkeligt originale bøger. Bøger, der er vellykket anderledes og ikke fortænkte. Netop i denne eksklusive og prisværdige kategori falder Jeremy Gavrons mærkværdige og charmerende slægtskrønike 'The Book of Israel'. Som titlen antyder, er det jøder, det drejer sig om, men tror man, at det gælder staten Israel, tager man fejl. Titlen refererer til et fornavn, der bliver båret af tre generationer af familien Dunsky gennem de knap halvanden hundrede år historien strækker sig over. Og det er mildt sagt en periode, hvor Dunskyerne - og jøderne mere generelt - gennemlever en forandring, som det har været få forundt. Bogen begynder i et næsten uendeligt fjernt og fattigt Litauen, hvor den første Israel Dunsky på dødslejet giver navnet videre til sit nyfødte barnebarn. Det er en hård tid, hvor nygifte fruer sover med svigermor på spisebordet hver nat undtagen fredag, hvor der sættes gardin op og ægtemanden kommer på besøg. Og det er en tid, hvor jødernes vilkår ikke er de bedste. Diskrimination og pogromer er dagens orden, og bare at tjene til føden er langtfra givet. Så man kan ikke bebrejde den unge Israel, at han skynder sig at komme videre, så snart mulighed byder sig, hvad den gør, da hans onkels engelske menighed i 1895 leder efter en rabbiner. Det bringer Israel til Storbritannien, men ikke til synagogen. For knap er han ankommet, før han dropper det religiøse kald. I stedet drager han til Leeds' jødiske ghetto, bliver glødende zionist og tager videre til Sydafrika for at skabe sig en formue.
Navnet er Israel. Eller Jack.
Lyt til artiklen
