Krista X hedder den pige, som er i Italien med sin mand, den passive - og nota bene den voldelige - Morten. En dag kommer der telefonbesked hjemmefra om, at hun skal åbne for sit fjernsyn. World Trade Center er ved at blive angrebet, hun kan se flyene komme ind over New York som et uvirkeligt terrorvåben. De skærer ind i bygningerne, blødt og let som en kniv, der går gennem elastisk hud. Her begynder hendes - ja, det er vel hendes nervesammenbrud, der begynder, et nervesammenbrud, som kommer af hendes bestyrtede reaktion. Meningen med Sven Holms roman er at beskrive terrorangrebet som terror og en frygt, der frister. Hvis ikke gennem porte, så gennem mure - si non per portas, per muros, tænker hun. Men der er mere end tanken og rædslen. Der er en uafklaret dobbelthed i oplevelsen. En oplevelse mellem fascination og lede, mellem tiltrækning og afsky. Højt oppe. Og langt nede. Når manden er svag og slår hende, er det også terror, og når hun går til bunds i en eventyrlig italiensk historie med udgangspunkt i det synkende vandrige Ninfa, hvor alting glider mod afgrunden, er hendes tiltrækning og afstandtagen på én gang dæmonisk og uimodståelig. Hun møder en dansk-ægypter, Benjamin, en araber, som engang har kendt Mohammad Atta, den ene af flyterroristerne. Hun drages til ham - og hun skærer med sin kniv i hans kød for at hævne og opløse sin krise i blod.
Frygten, der frister
Lyt til artiklen
