0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frygten, der frister

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Krista X hedder den pige, som er i Italien med sin mand, den passive - og nota bene den voldelige - Morten.

En dag kommer der telefonbesked hjemmefra om, at hun skal åbne for sit fjernsyn. World Trade Center er ved at blive angrebet, hun kan se flyene komme ind over New York som et uvirkeligt terrorvåben. De skærer ind i bygningerne, blødt og let som en kniv, der går gennem elastisk hud.

Her begynder hendes - ja, det er vel hendes nervesammenbrud, der begynder, et nervesammenbrud, som kommer af hendes bestyrtede reaktion.

Meningen med Sven Holms roman er at beskrive terrorangrebet som terror og en frygt, der frister.

Hvis ikke gennem porte, så gennem mure - si non per portas, per muros, tænker hun. Men der er mere end tanken og rædslen. Der er en uafklaret dobbelthed i oplevelsen. En oplevelse mellem fascination og lede, mellem tiltrækning og afsky. Højt oppe. Og langt nede. Når manden er svag og slår hende, er det også terror, og når hun går til bunds i en eventyrlig italiensk historie med udgangspunkt i det synkende vandrige Ninfa, hvor alting glider mod afgrunden, er hendes tiltrækning og afstandtagen på én gang dæmonisk og uimodståelig.

Hun møder en dansk-ægypter, Benjamin, en araber, som engang har kendt Mohammad Atta, den ene af flyterroristerne. Hun drages til ham - og hun skærer med sin kniv i hans kød for at hævne og opløse sin krise i blod.


Det er denne dobbelthed, romanen lever af - i passager godt, i andre en anelse for symbolsk og banalt. Krista kunne godt være den kristne - men jeg håber det ikke. Hendes bratte handling og hendes tilbagetog, hendes mordforsøg på Benjamin, som hun lige har været i seng med, er en stærk og mærkelig effekt, men hendes hjemkomst til familien og normaliteten i Danmark er ubærlig, og da det ender med synet af Ribes to domkirketårne, er vi kommet for langt ud i spekulationerne og lighederne med World Trade Centers to tvillingetårne.

Der er »blid kraft« i Benjamins ord, der er en sensuel dragning mod katastrofen, som også er kvindens eget selvopgør. Et selvopgør med masochisme og voldsfiktion, en diskussion af vores tvetydige forhold til det forfærdelige, som hændte, og som for altid har gjort os tvivlrådige. Det er en hurtigt læst morale, men den er ikke så afgjort, som man tror. Den sætter tanker og selverkendelse i drift - hvor lidt eller hvor meget har terroraktionen i New York påvirket os?

Krista X er ikke svaret, men en del af diskussionen, en rigtigt erkendt vejledning i det vildførte menneskeliv, som drages mod det kaos, det ikke vil acceptere.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce