Livslede på luksusklasse

Lyt til artiklen

Oskar er den typiske mondænt livstrætte og rastløse helt. Flot uddannelse, retsmediciner på rekordtid, nyligt udnævnt til statsobducent, lækkert hus på Østerbro. I sagens natur er han ikke optaget af at stille diagnoser i behandlingsøjemed, men indimellem overvejer han, om det officielle ICD-10diagnose-klassifikationssystem ikke skulle have tilføjet lidelsen »akut menneskemangel«. Hans eget problem med andre ord, som han så elegant ironiserer over med mange henvisninger til den metier, han deler med sin forfatter Thomas Teglgaard. I litterær forstand kunne diagnosen hedde spleen, for det er denne tilstand af rastløshed og diffus livslede på luksusklasse, Oskar deler med så mange andre litterære skikkelser i litteraturhistorien. Den får ham til at følge kriminalassistenten Verner Olsen langt ud over, hvad hans arbejde som obducent kræver. De efterforsker først et mord på en mand sidst i halvtredserne. Oskar bliver betaget af den myrdedes datter Iben, der giver et indtryk af både styrke og såret dyr, samtidig med at hun ikke kan skjule, at hun er ganske tilfreds med, at faderen er skaffet af vejen. Oskars »akutte menneskemangel« bliver lindret, da Iben forslået ankommer til hans hus, og derefter ruller krimihistorien med yderligere fem lignende mord , tilsyneladende uden motiv, på andre ældre mænd tilhørende et socialt lag i den nedre ende. Oskar indblandes mere, end han havde tænkt sig, på grund af Iben, som han ikke bare vil hjælpe, men også elske. Det har hun imidlertid problemer med, og det er en del af gåden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her