0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pigen fra Ingensteder

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nu drikker Riina latte på de fine cafeer i Stockholm midtby. Det er ellers ikke så længe siden, hun kom ind med firetoget fra Nobo ((lig med) Ingensteder). Når hun har lyst, omgiver Riina sig med interessante veninder. Der er f.eks. Camera Clara, der er meget mere almindelig, end navnet antyder, og der er Sofie midt på dødsruten, hvor valget står mellem at spille piano eller være på den lukkede. Uden latte.

I sin anden bog på dansk - 'Jeg ser mig selv i et stjålet spejl' - følger svenske Maria Küchen op på et udvalg af personerne fra 'Sang til en sommerfugl'. Det gælder først og fremmest Riina, men de fleste af skeletterne følger med over i bog nummer to. Hvad skete der med Riinas mor? Hvorfor skød Madeleine sig på dametoilettet? Og det for ungdomsbogen så klassiske: Hvad er meningen med at blive voksen?

Nu handler det om musik. Fulgt af alle gode ønsker og mange suk er Riina taget til hovedstaden for at gå på musikgymnasium. Pigen er bestemt ikke uforberedt på storbylivet, og hun suger til sig som en svamp. I løbet af de første måneder, som bogen beskriver, er der kommet svar på alle væsentlige spørgsmål. Om moderen og Madeleine. Forbindelsen bagud er genoprettet, veninder og far kommer på besøg, Riina begynder at besvare sine mails - og så går hun videre i sin udvikling og begynder at drikke espresso.

Maria Küchen taler i et lakonisk tonefald. Hun bruger flere stemmer, idet bogen er sat sammen af en tredjeperson, Riinas dagbog og diverse (ubesvarede) mails. Der bliver sagt uendeligt meget i få ord, og der er en fin rytme i de forskellige indslag og historiens glidende gang. Det er ikke en forfatter, der moraliserer, der er mange velbeskrevne medvirkende at tænke over bagefter - ikke mindst Riinas storesøster med det varme hjerte og de fejlopererede bryster.

Man kan dog godt dunke Maria Küchen lidt oven i hovedet med Bente Clod, der har skrevet tre ungdomsbøger for nylig i glad dur om pigen Thilde og hendes musik. I disse bøger er musikken både livet og vejen. I Maria Küchens er den brugt som staffage. Det kunne lige så godt have været finere madlavning. Det kunne det ikke hos Bente Clod.

'Jeg ser mig selv i et stjålet spejl' er en moderne ungdomsroman. Den er ren som det hvide snit, men mangler måske lidt inderlighed.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce