Estimerede voksenforfattere bliver ofte bedt om at skrive for børn og unge. Der kommer som regel pæne tekster ud af det. Men det er absolut ikke altid, børnene gider læse dem, for slet ikke at tale om, at de noget nær kan ramme den læsehunger, nogle børn rummer. Det handler ikke om, at det skal være Harry Potter eller episk fremdrift i det hele, slet ikke. Det handler om hårfine grænser, hvad angår stof, henvendelsesform, fortællemåde, sprogtone. Og så et eller andet udefinerbart, som kombineret med sansen for en ung læser også er båret af forfatterens personlige engagement i, hvad der skrives. Bent Vinn Nielsen, der med ungdomsromanen 'Fru Ingvarsens chatol' bidrager til Dansklærerforeningens serie med den klodsede titel 'Frit for fantasi', kommer mere end heldigt fra at overføre sin raffinerede underspillede tone og sit lune i historien om den 14-årige Thomas, der i 1972 bor sammen med sin mor, der har kendt morsommere dage end at opretholde den pænhedens aura, der stråler ud af den lille tomandsfamilie på tredje sal i en bebyggelse i Vanløse. Moderen, fru Ingvarsen, arbejder i en stofforretning med systue og høster anerkendende blikke både for sin noble livsførelse og en fremtoning, som Thomas hører nogle omtale som raffi. De voksnes talemåder, ikke mindst moderens, er overalt sat i kursiv, hvad der giver en særlig fornemmelse for deres leveregler og de holdninger, sprogbrugen afslører. Selv er Thomas træt af disse ord og sentenser, han kender ud og ind. Formaningerne om at tage halstørklæde på og den slags. Men han er ganske tilfreds med, at han ved den mindste lejlighed kan blive hjemme fra skolen og holde sengen. Det mener hans mor, han kan tillade sig, fordi han klarer sig så godt fagligt, og det får ham til at mene, at han også godt kan pjække af og til, uden at moderen ved det. Så tager han forsøgsvis ind til København og drikker et par øl. Eller han er sammen med den upassende kammerat Jeppe, som er alt andet end en pæn dreng, men, viser det sig, i orden på en hel del andre områder.