I 1944 omkom Morten Nielsen i forbindelse med sit arbejde som modstandsmand. Han var bare 22 år, men allerede en meget lovende ung digter. 'Krigere uden Vaaben' var kommet i 1943 med fine anmeldelser, og i 1945 udkom et bind 'Efterladte Digte'. I årene efter sin død voksede Nielsen hurtigt til en stor figur i det litterære landskab. Siden fulgte flere skred i poesiopfattelsen, og set gennem senere generationers briller så Nielsen knap så stor ud. I dag kan det være vanskeligt overhovedet at få øje på Morten Nielsen som digter in his own right. Man kan naturligvis læse hans digte som et historisk dokument, der formulerer en hel generations livsfølelse og samtidig vidner om den alvor og højtidelighed, der omgav poesien dengang. Men man kan også prøve at læse dem som digte: Døden og kærligheden er de gennemgående temaer, og Nielsens vers er ungdommelige på godt og ondt, af og til rørende, af og til ret skrækkelige. De bedste digte placerer sig med en jazzet rytme et inciterende sted midt mellem faste og frie vers og fremskriver smukke og originale billeder. Morten Nielsens digte er med jævne mellemrum blevet genudgivet i paperback. Denne gang er de blevet indlemmet i Gyldendals 'Samlede digte'-serie med stift bind og stilfuldt sort-hvid-portræt af digteren på omslaget. Fem hidtil utrykte digte er føjet til det samlede værk.
Nielsen på ny
Lyt til artiklen
