0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tryghed? Det kan du godt glemme!

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Du går rundt i Nike sko, Levi's jeans, Diesel jakke. Du drikker Coca Cola. Eller måske står du lidt højere på den sociale rangstige, og dine mærker hedder Prada, Gucci, Louis Vuitton. Men uanset hvor du er socialt, former mærkerne din hverdag. Du tror, de giver dig identitet, men det er en identitet, som nogen har regnet ud, at du ville tage på dig. I virkeligheden er du en brik i en nøje udtænkt markedsføringsplan.

William Gibsons nye roman 'Mønstergenkendelse' foregår i en verden, hvor der bruges meget mere kreativitet på at markedsføre et produkt end på produktet selv. Og nej - det er ikke science fiction, selv om det er den genre, Gibson hidtil har slået sine folder i, og hvor han bl.a. har fundet på begreber som cyberspace og the matrix.

'Mønstergenkendelse' foregår her og nu - i en virkelighed, hvor 11. september er en uomgængelig erfaring for enhver amerikaner, ligesom den russiske mafia er det for en russer.

Tilsæt en knivspids James Bond-mystik, et verdensomspændende reklamefirma og en heltinde med allergi over for varemærker, og grunden er lagt til en spændingsroman, der på én gang »siger ret meget om samfundet«, som man sagde i gamle dage, og har et veldrejet plot. Dørene til plottet står dog ikke pivåbne, for hovedpersonen Cayce (udtales Casey) begynder sin færd i en tilstand af alvorligt jetlag, som William Gibson videreformidler til læseren som en slags døs, hvor der foregår underlige ting, som først senere giver mening.

Casey er 'coolhunter', hvilket vil sige er én, der kan spotte trends, før alle andre opdager dem, og hun er egentlig bare fløjet til England for at vurdere et nyt logo for sportssko. Men snart er der indbrud i den lejlighed, hun låner af en ven, og direktøren for et reklamefirma giver hende en meget mærkelig opgave: Hun skal finde skaberen af nogle mystiske filmklip, som cirkulerer på internettet.

Klippene stammer fra en tilsyneladende fantastisk film, som ingen kender ophavsmanden til. I et forum på nettet bølger debatten, om der er tale om klip fra en gammel film eller tværtimod om et helt nyt værk, som er ved at blive skabt for øjnene af sine fans.

Reklamedirektøren har valgt Casey, fordi hun er passioneret klipfan. Selv er han mest interesseret i de markedsføringsmæssige perspektiver i et fænomen, der spreder sig som en frivillig virus via internet. Og fordi hun ikke kan finde ud af at sige nej, træder Casey ind i en verden, hvor penge ikke er et problem, og hvor hendes jetlag bliver yderligere udfordret af ture til Tokyo og Moskva. Hendes sjæl er konstant forsinket, og et par overfald tyder på, at hun er oppe mod farlige kræfter. Der er grund til paranoia.


William Gibson er heldigvis så venlig at udrede trådene i sit plot til sidst. Efter at læserens egne forsøg på at etablere en struktur i romanen flere gange er blevet udfordret af en ny vending i handlingen, glider han ind i rollen som traditionel spændingsforfatter og sætter tingene på plads. Etablerer mønsteret så at sige. Og understreger dermed, at læsning ligesom mode og terapi handler om mønstergenkendelse. Når mønsteret er klart, føler man sig tryg.

Hvad Gibson imidlertid også siger med sin roman er, at den rare følelse af tryghed nemt kan være en illusion. Selv det mindste tastetryk på en computer kan overvåges. Tvillingtårne kan styrte sammen. Den søde pige i baren, som snakker så pænt om en ny mærkevare, kan være betalt for det af et reklamefirma, som ved, at du vil bringe hendes entusiasme videre til din næste samtalepartner.

'Mønstergenkendelse' handler om de ting i vores samfund, som lige nu flytter på grænserne for personlig autenticitet. Det sker både i de store strukturer, dér hvor magtfulde mænd finder sammen, og i de små, hvor loyalitet kan trives mellem dæknavne på internet, og en ven er en, der låner dig sin lejlighed i et andet land, mens han selv er ude at rejse.

Grænseflytningen er ikke nødvendigvis kun en forringelse. Den kan også åbne for en helt ny form for fælles kreativitet.

Gibsons nye roman er en, der føles rig og vedkommende her og nu. Ud over at være elementært spændende og byde på en interessant heltinde og nogle skægge skæve vinkler på alt fra venskaber til jetlag udforsker romanen præcis spørgsmål, som er blandt de væsentligste i dag: Hvad er forholdet mellem markedsføring og personlighed? Er det et jeg, der forbruger varerne? Eller er det omvendt?

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu