Tony Parsons' roman 'Mand og dreng' blev vist i dansk tv for nylig i en BBC-filmatisering. Det visuelle i den tidligere rockjournalists historie om tv-produceren Harry, der lige før sin 30-års fødselsdag bliver forladt af sin kone og efterladt med sin fire-årige søn, er da også som hentet ud af tiden og lige til at gå til. Selvom man har hørt historien før, ikke kun i 'Kramer versus Kramer' men også i forskellige versioner i det virkelige liv. Kvinder vil jo realisere sig selv og ud og grabse til sig af livet, skønt det skriger til himlen af unatur, og efterladte mænd er først nogle forfærdelige tumper, når det drejer sig om børn og mad og skiftetøj, men de kommer efter det, gør de. I Harrys tilfælde er han nærmest fuldbefaren eneforælder efter fire måneder. Og forelsket og ... Nu skal man jo ikke røbe for meget. Men faktisk er der ikke meget at røbe. Det er en historie, der følger den slagne landevej uden de overraskelser i personernes handlinger, der kunne få en til at sætte sig op i stolen. Barnet, den lille dreng, har oven i købet alder og hår som drengen Justin i filmudgaven af 'Kramer', mellemblondt ( dirty blonde), omend oversætteren kalder det 'snavset lyst hår', også før Harry ikke kan finde ud af at vaske det.
Jagten på manderollen
Lyt til artiklen
