0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hårdkogt lir i Oslo

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvis man nu i sine snedækkede fordomme tror, at Oslo bare er en småsøvnig hovedstad med mutte nordmænd i strikhuer i nationale farver på Karl Johan Gaten på ski i ivrig og dog sund langrend med kurs mod Holmekollen, ja, så tager man grusomt fejl og afslører rester af dansk kolonialisme og stupidt hovmod.

Bag sit i vore øjne lidt provinsielle stilleben er den norske hovedstad klart noir med hårdtpumpede gutter og gutinder i lak og læder, pisk og penis, pendlende mellem det halvkedelige hetereoseksuelle fifleri og så alt det andet, hvor mænd og kvinder flirtende skifter ham over for ham og hende i diverse sammenhænge.

I hvert fald ifølge Pernille Ryggs meget effektfulde thriller med psykologen Igi Heitmann i en bekymret hovedrolle. Hun er til en galleriåbning og ser så sammen med Oslos overklasse en video, hvor en ungersvend kværkes midt i en klart kinky sexleg. Og da Igi selv er anløben og muligvis mistænkt, må hun naturligvis tage affære og tage af sted.

Ud i mørket, hvor alskens farer og fataliteter truer en alvorlig kvinde, som er mor til Ida på fire og gift med en mand, som hedder Benny, men nu og da er Bente og gerne går i tøj fra dengang, norske husmødre gik i aflagt modetøj fra Danmark. Og Igi får sin sag for. Der er tørre tæsk i trængsel, rappe replikker midt i de mondæne rævekager, der alle drejer sig om kapitalisme og kunst, og hvad deraf følger.

Er læseren forvirret? Det er der sådan set ingen grund til. 'Det gyldne snit' er Liza Marklund med både norsk og magisk accent, en krimi om kvinder med heftig karriere og så et hjemligt liv, som skal rime på det evigt kvindelige: at være mor og hustru på den fede måde. Altså endelig ikke den lede, hvor både mand og barn forsømmes, og ingen madpakke smøres.


Pernille Rygg skriver albuen ud af skitrøjen, når hun glemmer sit åbenlyse kvindeprojekt. Hun er god til hurtige dialoger, især over for bisser og duller, som lever det hurtige liv med drinks og dildoer. Men hun er klam og klæg, når hun som en moder, der skriver, lige skal huske datterens krammedyr, eller kaster sig ud i mere eller mindre pseudopsykologiske udredninger om, hvem der nu sad mest skævt på barndommens potte.

Der går her og der simpelthen for meget Freud i fornøjelserne, og så dræbes den hurtige og hårdkogte humor for en meget tynd terapeutisk kop te. Alligevel er det flot serveret. 'Det gyldne snit' er så gennemført spændende, at man ser igennem fingre med det monotont prædikende.

Interessant som sagt, når den lilla ble lægges, og vi ikke skal høre for meget om, hvorfor husbonden Benny så gerne også vil være transvestitten Bente med betontyk mascara. Norge kan noget med krimier, andre i Norden viger tilbage for som genrens tøsedrenge. Altså anbefalet som anderledes og enerverende.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce