Et rumeventyr

Lyt til artiklen

Forstil dig, at du kommer spadserende hen ad stranden en sommeraften, og dér sidder ved et bål én af universets vandrefugle. En strejfer fra det ydre rum. Han ligner dig og taler dit sprog. Cato er navnet, og han har en historie at fortælle. Den handler om 'Den fjerde gudinde'. Michael J. Stangerup er debutant, og han gør det godt. Tænk, at der stadig kan findes på! 'Den fjerde gudinde' er en veldrejet, blød science fiction for raske drenge om livet i universets afkroge. Efter oplæring på rumflyvningsskolen rejser Cato og hans makker på en tilsyneladende harmløs opgave, der ender med lettere tidsforskydning og havari samt inkluderer det endelige opgør med de onde rumpirater, som for resten også slog makkerens far ihjel. Der bliver kæmpet, og neutronerne flyver om ørerne, men der er også andet end rå vold. Forfatteren blander rumfarernes ufrivillige ophold på planeten sammen med en mytologi, der i sidste ende forhindrer et blodbad. Man kan ikke gøre oprør med had i hjertet. Der er også en sød pige med. Sådan får Michael J. Stangerup gjort plads til både det ydre og det indre rum. Det hele er hæsblæsende skruet sammen i et sprog, hvor fortælleglæden stråler over de lidt kunstige dialoger. Det går hurtigt, men på den bløde måde. Efter al den hurlumhej hviler rumnavigatør Cato ud en stund i Danmark. Her er så rart. Men nu bliver han hentet af sin makker, der flyver lavt ind over Køge Bugt. Måske man skulle til at gå lidt mere på stranden!

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her