Holly har en drøm, der kan få de fleste kvinders blod i kog. Hun vil gerne være gravid, det har hun sådan set ønsket i elleve år. Og først var hun lidt ked af det, så blev hun mere ked af det, og til sidst så var hun »dødtræt af hele tiden at være ked af det«. Susan Sallis har stor respekt for den helt almindelige lyserøde drøm om mand og barn og en lille gård på landet, men hun kan også fortælle om det langsomme drømmeunderslæb, hvor det suger nedefra, indtil drømmen måske afgår ved døden. Holly er tæt på at opgive det hele, både barnet, men også sin mand Mark, da romanen starter. Holly tager til fest og bliver voldtaget af sin chef. Han kører hende ud på en mark, banker sæderne ned og siger: »Vær nu ikke kostbar, skat«. Faktisk er det heller ikke helt en voldtægt, hun kunne godt have protesteret, trykket på hornet. Bagefter opdager hun til sin gru, at hun er gravid. Det løser godt nok et problem, men skaber samtidig et andet. Og Holly skal snart få ansvar for meget mere rod end sit eget.
Drømmeparaden
Lyt til artiklen
