Plukkemoden, hjemmegående tobarnsmor med travl mand møder viril gartner med gyldne hår på armene og tid til aktiviteter når som helst (bedst, når børnene sover). Det skal jo gå galt. Det gør det også i den engelske journalist (og tobarnsmor) Sabine Durrants debutroman, som på dansk har fået den uopfindsomme titel 'Maggies mageløse verden'. Originalen hedder 'Having It and Eating It', der betyder noget i retning af, at man ikke både kan blæse og have mel i munden. Men det vil Maggie, og det gør hun, og det ville være tordnende banalt, hvis det ikke var fordi Sabine Durrant skriver så veloplagt og spidder tidens typer så velsignet ondskabsfuldt ind imellem de amourøse forviklinger. Ikke tilfældigt sammenlignes hun med Bridget Jones, i den danske udgave kendt som Nynne, der fortvivlet prøver på at få livet til at ligne det, man ser i ugebladene. Og som på det seneste også har fået barn med en meget omkringfarende fotograf. Maggie elsker faktisk sin mand Jake, der både ser godt ud og er morsom, men ikke helt hurtig til at fange fruens signaler. Eksempel: »Om mandagen var jeg oppe ved daggry for at tage et brusebad, barbere mine ben og armhuler, vaske og føntørre mit hår, før børnene vågnede. »Hvad er det med dig«, sagde Jake, da han kom tumlende ned til morgenmaden. »Har vi fået lus igen?««. Nej, vi har ikke. Hun venter besøg af sin elsker, gør hun, og det synes hun, hun har lov til, for hun tror, Jake har en affære med en glamourøs skoleveninde ved navn Claire, en af dem, der altid har blankt og fyldigt hår og går i hør, der krøller på den dyre måde. Det har han faktisk ikke, men før det afsløres, har Maggie været ganske grundigt utro med den håndsnilde gartner. Og det med stor fornøjelse. »Jeg havde lyst til at løbe rundt om huset og grine af det, som jeg, Maggie Owens, strækmærkede mor til to, netop havde gjort. Det var så fornuftsstridigt, så ikke typisk, så morsomt«.