0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jysk modstand

Erik Juul Clausen tager os med blandt bønder under besættelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Danmark under den tyske besættelse er stadig brugbart stof, hvad man bl.a. kan se af journalisten og forfatteren Erik Juul Clausens brede dokumentariske roman, der dækker tiden fra 1939 til 1942. Forfatteren har virkelig nedlagt megen flid og mange studier i fremstillingen af perioden, især hvad angår tidens teknologi.

Handlingen er henlagt til den jyske hede, hvor tyskere med hjælp af villige stråmænd i tiden op til april 1940 opkøbte store landområder med henblik på etablering af en lufthavn.

Hovedfiguren i romanen er bonden og spillemanden Stefan - en af de villige sælgere, som afhænder et magert stykke jord for gode penge samt en Pontiac til folk, han ikke rigtig ved, hvem er.

Og han bliver efter april 1940 nærmeste nabo til det intense byggeri og til det liv, der leves på den hurtigt etablerede flyveplads med den tilhørende teknisk højt avancerede kommandocentral, da han inviteres indenfor for at underholde tyskerne.

Det er Stefan og hans bedrifter, der starter i det meget små, og som langsomt udvikler sig til en subtil form for sabotage, der virkelig generer besættelsesmagten. Det gjorde det meste af den sabotage, som blev udført, ifølge Stefan og Erik Juul Clausen ikke.

Læseren følger ikke kun Stefan, hans karl Laurids, de andre bønder på heden, men får også indblik i, hvad nazispidserne gør, og hvad de siger, idet vi både aflægger besøg hos Herman Göring, Joseph Goebbels og andre prominente herrer, som alle fremstilles mere latterlige, end de antagelig har været. De virker i alle tilfælde ikke farlige.


Den teknisk interesserede læser får en mængde informationer om motorer, flytyper, biler, motorcykler, forskellige former for strøm, og det virker alt sammen meget troværdigt.

Hvad der derimod ikke virker troværdigt, er personernes samtaler. Jeg vil hævde, at sådan har en bonde, om end han måtte have teknisk forstand, ikke talt omkring 1940. Og det gælder ikke blot Stefan, men alle de øvrige såkaldt almindelige mennesker, vi møder, hvad enten de hedder Anna, Sofie, Laurids eller Axel.

Værre er det dog med de tyske optrædende, de virker mere, som spillede de med i en operette end i en dokumentarroman.

Det er, som om Erik Juul Clausen ikke rigtig har kunnet blive enig med sig selv om, hvilken type bog han har ville skrive. Derfor bliver læseren i tvivl og har svært ved at overgive sig til den fortællestemme, som er eller rettere burde være det strømførende element, for at blive i bogens terminologi, i en bog, som giver sig ud for at være en roman, om end en 'dokumentarisk roman'.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce