Dino i baghaven

Lyt til artiklen

Tænk hvis alle mennesker lavede deres egne børnebøger! Det kan godt være, de ikke ville blive så flotte, men de ville måske blive en tand mere ægte. Og tænder er, hvad denne handler om. 'Jagten på den danske dinosaur' er lavet af en flok bistandsklienter på Bornholm under deres 'selvaktiveringsprojekt' (ja, det hedder det!) Der er to hovedpersoner, den 'skøre, men meget flinke professor' og 'den sure dame', som har en grusgrav i baghaven. Ligesom med guldhornene er det hverken dem eller selvaktivisterne, der finder skatten, selv om de både higer og søger. Det gør såmænd en lille pige, der kommer på besøg og sidder og roder i en grusbunke. »Hvad er det?«, spørger hun professoren. »Jubii«, hyler han, »det er en dinosaurtand«. Sådan fandt de 'Dromaeosaurides bornholiensis', og den var bestemt ikke vegetar. Teksten er lige ud ad landevejen. Billedsiden er fordelt mellem fotos fra gerningsstedet samt tegninger af de medvirkende og tidernes gang. Man bliver ærlig talt så glad over at læse denne bog. Vi har hverken guld eller sølv her i landet, men vi har dinoer og godt humør.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her