0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En by i provinsen

Ekkoet af gamle dage runger falsk i Ole Henrik Laubs nye roman.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kamel nr. 1: Hvis det ikke lige var, fordi en af personerne i Ole Henrik Laubs nye roman har et it-firma, ville der ikke være meget, der fastholdt handlingen i nutiden. Tværtimod taler personerne i et aflagt 1970'er-slang - ja det er lige før, man kan høre ATS' fru Elvira Mortensen, Flauenskjold,'s søn komme futtende forbi på knallert med sin mælkekasse i den lille provinsby, hvor historien om den unge førtidspensionist Aske finder sted.

Kamel nr. 2 (indvending fra en sart kvindelig læser): Hvilke piger byder sig til på den måde som de tre unge kvinder, Aske nærmest overfaldes af, hver gang han lige har mødt dem? I provinsen går det åbenbart lige så hurtigt med at falde for hinanden som i pornofilm. Der er ingen udpenslede seksuelle scener i bogen - alligevel blinker en mandlig fantasi om villige kvinder lystigt fra siderne.

Indrømmelse (med maven fuld af kameler): Selv om undertegnede hverken kunne lide de medvirkende eller fandt persontegningen bare tilnærmelsesvist troværdig, kom plottet tilstrækkeligt op i omdrejninger til at blive spændende. Man har vel hjerte til at holde med et par på flugt fra en psykopat, og det hopper helt af sig selv, når han sniger sig ind på sine ofre.


Og hvad er det så lige, det hele handler om? Jo, det handler som sagt om Aske, der har slået hovedet som lille og nu er blevet forældreløs. Aske vil gerne hjælpe, også når livet gør for ondt til at blive levet. Det ved han godt, man ikke altid må, ligesom man ikke må køre uden kørekort og derfor gør klogt i at holde sig væk fra hovedgaden, hvor politistationen ligger, når man gør det alligevel.

Men Aske er også en god dreng, der forstår at forklare sig i breve til sine døde forældre. Det er ikke ham, der er den (rigtig) uhyggelige. Det er derimod en ond ægtemand, der mishandler sin kone, mens han smiler til verden. Her er en magt, man ikke kan slippe uden om.

Det kan godt være, romanen vil sige noget om livet i provinsen - alt det, der ligger under overfladen osv. - men den virker ærligt talt ikke på omgangshøjde med det. Ingen unge taler som Aske og hans damebekendtskaber i dag, heller ikke i provinsen.

Hvis man vil have mobiltelefoner i handlingen, kan man ikke samtidig lægge en ung pige i munden, at hun har haft »12 jobs, både kontor, stormagasin, kjoleforretning«. Når nu alle under 50 vil kalde kjoleforretningen for en tøjbutik.

Måske ville det være en idé for Ole Henrik Laub at tage konsekvensen af dette sproglige gab og tidsfæste sin næste historie i en tid, hvor det vil virke mindre påfaldende.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce