Kamel nr. 1: Hvis det ikke lige var, fordi en af personerne i Ole Henrik Laubs nye roman har et it-firma, ville der ikke være meget, der fastholdt handlingen i nutiden. Tværtimod taler personerne i et aflagt 1970'er-slang - ja det er lige før, man kan høre ATS' fru Elvira Mortensen, Flauenskjold,'s søn komme futtende forbi på knallert med sin mælkekasse i den lille provinsby, hvor historien om den unge førtidspensionist Aske finder sted. Kamel nr. 2 (indvending fra en sart kvindelig læser): Hvilke piger byder sig til på den måde som de tre unge kvinder, Aske nærmest overfaldes af, hver gang han lige har mødt dem? I provinsen går det åbenbart lige så hurtigt med at falde for hinanden som i pornofilm. Der er ingen udpenslede seksuelle scener i bogen - alligevel blinker en mandlig fantasi om villige kvinder lystigt fra siderne. Indrømmelse (med maven fuld af kameler): Selv om undertegnede hverken kunne lide de medvirkende eller fandt persontegningen bare tilnærmelsesvist troværdig, kom plottet tilstrækkeligt op i omdrejninger til at blive spændende. Man har vel hjerte til at holde med et par på flugt fra en psykopat, og det hopper helt af sig selv, når han sniger sig ind på sine ofre.
En by i provinsen
Lyt til artiklen
