0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Når veninder ikke er venner

Vellykket roman om venindeforlis fra Katy Gardner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

På et tidspunkt i 'Farvel, Gemma' er hovedpersonen Esther helt alene i det kæmpestore Indien. Esther har tilsyneladende det hele, hun er dominerende, ser godt ud, er en kampberedt eventyrer og drømmer om at få slebet de fede vesterlændingekanter af.

Hun står foran en postboks og skal hente sin returbillet og rejsechecks: »Jeg var treogtyve. Bortset fra det lille intermezzo med Gemma var der aldrig noget, der var gået rigtig galt for mig i mit liv«. Boksen er tom. Esther har ingen billet tilbage til Vesten. Esther har altid haft styr på tingene, det har hun ikke mere.

'Farvel, Gemma' er en nådesløs nedtur for Esther, den dominerende, smukke veninde med den gode uddannelse og den pæne baggrund. Hun kommer helt ned at kysse jorden, og hun får lov at kysse den i flere år. Hun havner i et limbo af følelsesløshed og udflydenhed, sådan et sted, hvor man helt holder op med at smalltalke, for hvad skal det til for? Hun mister sin karisma, hun mister sin målrettethed. Hun holder stort set op med at være den stærke person, hun var førhen.


Der findes flere markante romaner om venskab, f.eks. Agneta Pleijels kultiverede og sært dragende melankoli i 'Lord Nevermore' eller Fay Weldons ukultiverende og satiriske grovfil i henholdsvis 'Veninder' og 'En hundjævels bekendelser'.

'Farvel, Gemma' løfter sig i det selskab ved en hæsblæsende realisme og ved nådesløst og konsekvent hen over næsten trehundrede sider at vise, at der er en hårfin forskel mellem venindeskab og rivalisering, mellem ømhed og kontrol, og det er kun ved at gå baglæns, man kan se, hvor det hele sørgeligt begyndte at skride.

Bogen udvikler sig til et sammenbidt følsomt eventyr henlagt til Indiens overfyldte jernbanelinjer, selvfølgelige fattigdom og fjerne helligdomme, hvor indtrængende turister sagtens kan få en sten i panden, hvis de bilder sig selv ind, at de er velkomne.


Romanen starter med Gemmas begravelse og Esthers store skyldfølelse, som vi ikke kender årsagen til. Derfra begynder rekonstruktionen af et venindeforhold, der langtfra var så lykkeligt, som det tog sig ud. Ikke mindst Esther har nogle grimme ting på samvittigheden, læseren vånder sig flere steder af ubehag over hendes aldeles håbløse handlinger, hvor dum kan man være? Og det stopper ikke der, for Esther er også ret indbildsk.

Hele det underliggende net af ritualer, nag, misundelse og anerkendelse blandt veninder bringer Katy Gardner op til overfladen. Bogen er et nærgående studie i veloplagt undertrykkelse, herlig dominans, skøn tromlen over for fejhed.

For hvis Esther måske er for dominerende, så er Gemma måske for undvigende? »Hun kunne aldrig se tingene i øjnene. Hver gang vi var lige ved at komme op og skændes, trak hun sig tilbage som en sky pony, der ved et ridestævne tøver foran et gærde med øjnene i jorden, hvorefter hun resolut galopperede i den stik modsatte retning«.

I det store fremmede Indien skal der en tredje kvinde på banen, den alt for tynde og australske Coral, men så eksploderer det også mellem de førhen så gode barndomsvenner. Katy Gardner er en født fortæller, hun kan langsomt tæske en bog op i tempo, før hun sender den i fuld slingrende fart ind i farlige, skarpe kurver.

Læseren glemmer sent turen. Romanen har flere, næsten hallucinerede chokoplevelser undervejs, og slutningen, hvor Esther er tilbage i Indien som 29-årig, skal ikke afsløres her. Kun at der kommer et tidspunkt i et venindeskab, hvor den ene veninde hægtes af. Det er nederdrægtigt, men det er også sært rensende og nøgent tilfredsstillende.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu