På mange måder er Nick McDonells roman 'Twelve' skrevet før. Hvilken generation har ikke måttet trækkes med umulige forældre, og hvilken generation har ikke druknet ungdommens ubodelige ensomhed i druk, stoffer og sex, før den besindede sig og rakte stafetten videre til sine børn? Mønsteret er tidløst. Kun stofferne og navnet på den foretrukne drink er nye. Men da ungdommen er en tid, hvor identiteten sidder udenpå, må fortællingen om den konstant skrives om. Ofte skrives generationsromaner af folk, som ser tilbage på deres vilde fortid, men Nick McDonell (født 1984) var kun 17 år, da han skrev sin historie om teenagere i New York. Det giver ham en samtidighed med sine personer, som i sig selv er opsigtsvækkende. Derudover mærker man især hans unge alder i sproget, der er autentisk og mundret, og i hans ret kontante klippeteknik, der formår at presse 98 kapitler ind på 224 sider. Begynderens ubehjælpsomhed findes derimod ikke, eller også er den udryddet af den hær af prominente bekendte, som den unge forfatter kan takke til slut.
Rige folks stakkels børn
Lyt til artiklen
