To mennesker mødes, men det er ikke just sød musik, der opstår, snarere tværtimod, og sådan er det i den grad i denne minimalistiske og gådefulde historie. Snarere er der tale om skinger og atonal musik, ja, et hvinende futuristisk mareridt og et sælsomt surreelt univers kommer læseren i møde i Christian Hauns nye roman, 'Reservatet'. Den ene er politimanden Svend Bloch, der er sendt til Århus for at spore en stor sag her i provinsen, hvor den anden, den unge kvinde Krista, går rundt og ser paranoide syner, personer uden ansigter og læger, som vil hende det mindre godt. Men er Bloch nu også strømer fra specialpolitiet med ret til at bære skyder eller blot en skizofren butikstyv med en samspilsramt fortid, hvor en kone hængte sig af bar kedsomhed? Og er Krista i virkeligheden ikke på sporet af en omfattende konspiration styret af en sadistisk manipulerende overlæge i noget, som hedder Reservatet? Og hvad er det for et Århus, som drastisk bliver til Dommedag nu med kaskader af vold og mord, pludselig død og brændende biler? Og oplever Svend og Krista en kort intens affære, eller er vi igen offer for et infamt blændværk? Hvor og hvornår er vi i sindssygens grænseland og så i en intrige i en velturneret thriller? Mange spørgsmålstegn, thi alt er meget mystisk, men ikke ganske uinteressant. Måske anslået lidt for råt og redundant med de mange korte hovedsætninger, men nu og da til gengæld sprayet med en egen poetisk og paranoid tone, der fører dette plotløse plot videre. Er man til den svenske filminstruktør Roy Anderssons lille filmiske perle 'Sange fra anden sal', vil man også tænde på denne lille tætte og underlige roman, som nok forfører fint ved forvirring, men så heller ikke meget mere. Eller rettere sagt: Hvor skal vi egentlig hen her i Århus by night, på vrangen af verden i en labyrint af uforløste formodninger?