»Når man tænker på, at du har brugt al din tid på observationer, så lader det ikke til, at du har set ret meget«. Det er Tyge Brahes kone, der med disse borgerlige ord til gengæld ser lige tværs igennem sin forkælede adelsmand. Replikken falder hen imod slutningen af den svenske litteraturkritiker Alexandra Coelho Ahndorils debutroman, 'Stjerneborg', et virkelig solidt afsæt for en forfatterkarriere med kulturhistorisk klangbund og psykologisk grundindsigt. Tiden er slutningen af 1500-tallet, stedet er øen Hven, og personerne er Tyge og Kirsten, mand og kone, men uden papir og velsignelse. Og dét er kærlighedshistoriens problem nummer et. Nummer to er videnskabsmandens enorme faglige flid ledsaget af en lige så enorm social dovenskab - eller uformåen, alt efter hvor i karakteren man foretrækker at placere mandens brist. For det er helt sikkert ikke et helt og harmonisk væsen, Ahndoril ønsker at trylle frem af kildestoffet om den i sin tid internationalt berømmede danske astronom Tyge Brahe. På den anden side nænner hun heller ikke at lade ham falde for klicheen om den tyranniske adelsmand med den umenneskelige drift mod berømmelsens syvende himmel. Men det er lige før.
På livets glade mælkevej
Lyt til artiklen
