»Skriften er røgen fra det brændende kød«

Lyt til artiklen

Det er i dag præcis ti år siden, Dan Turèll døde. 15. oktober 1993 blev hans uforligneligt galopperende mundtøj indhentet og bragt til tavshed af en endnu hurtigere galopperende cancer. Og i en vis forstand er alt for længst sagt om Onkel Danny. Alle kan huske ham, den skaldede provo med de sorte negle, showmanden, krimiforfatteren, mediedarlingen Dannyboy. Digteren og mennesket Dan Turèll er der derimod færre, der kender. Under den folkelige provomaske gemte der sig nemlig en aristokratisk og dybt elitær, ja, nærmest esoterisk poet; bag den villigt eksponerede og rapkæftede Onkel Danny-figur stod en langt mere usikker og meget privat mand, som de færreste kom ind på livet af. Og om ham, om digteren og mennesket Dan Turèll, fortæller bl.a. Peter Laugesen, Jacob Ludvigsen, Asger Schnack og Per Højholt i en interviewbog, som udkommer i dag. Det er Lars Movin og Steen Møller Rasmussen, der står bag bogen, og materialet stammer fra deres arbejde med filmen 'Onkel Danny - portræt af en karma cowboy' fra 2002. Bogen er vel at mærke ikke en udskrift fra filmen, men en stærkt udvidet udgave af en række interview, hvor venner, bekendte og familie fortæller om Dan Turèll. Også nye interview er kommet til.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her