Dagens roman er Terry McMillans femte på dansk. Den handler om mor med stort M. Den sorte kvinde - og urmoder - Viola Price er blevet indlagt på hospitalet med et næsten dødbringende astmaanfald. Hun har ellers en hulens masse at dø fra, ikke bare fire voksne (besværlige) børn, men også adskillige børnebørn og en mand, der lige er gået fra hende. Normalt plejer hun at kunne klare det med inhalatoren, hun får godt nok sved på panden, og nogle gange er det så hårdt, at hun bliver nødt til at klaske parykken i gulvet, mens hun kæmper for at få vejret. Men denne gang er hun så syg, at familien kommer strømmende fra nær og fjern. Og hun får trang til at gøre status, for næste gang vågner hun måske ikke op med slanger stikkende ud af kroppen.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























