Claudia er en ældre maler, der leder efter et motiv. Hun vil ikke forfalde til æstetisering, og hun vil gerne male noget virkeligt. Påvirket af al den voldsomhed, hun ser i verden omkring sig - ikke mindst Irakkrigen - beslutter hun sig for at male en række bilsammenstød. Projektet kalder hun Kollision. Det er også titlen på Ester Bocks roman, der især beskæftiger sig med kollisioner på et andet niveau, nemlig mellem generationerne. I en række indre monologer lader hun en slægt træde frem: Først og fremmest Claudia, men også hendes elskede mormor Margrethe og moderen Estrid, som hun havde et tvetydigt forhold til. Som også barnebarnet Zenia har det til sin far, Boris. Mønsteret er, at børnene kolliderer med deres forældre, mens bedsteforældreforholdet er indbegrebet af varme, tryghed og nærhed - en gave både for den gamle og barnet. Det gælder også for den 17-årige Zenia, der tyer til farmor Claudia, da hun er ude i tovene, droppet ud af gymnasiet for at rejse rundt med Khalid, der imidlertid vil hjem for at kæmpe for araberne. Da er hun blevet gravid og hjælpes af en pusherven til en illegal bort i Polen, hvor hun ikke behøver forældrenes underskrift. Dem vil hun under ingen omstændigheder indvie i noget, tåler dem knapt og tyranniserer dem voldsomt.
Snakkende generationsportrætter
Lyt til artiklen
