Merete Morken Andersen (født 1965) har skrevet en roman om en ung piges selvmord, og hvad det gør ved hendes fraskilte forældre og deres indbyrdes forhold. Et emne, der kan få i hvert fald denne læser op af stolen. Og den første tredjedel af 'Hav af tid' er på omgangshøjde med emnet. Efter en introduktion, nemlig omstændighederne omkring selve selvmordet, giver først faderen Johan sin version, derefter giver moderen Judith sin. Først derefter lader forfatteren de to forældre mødes - aftenen før datterens begravelse. Og det er her, det begynder at gå galt, for læseren mister interessen for dem. De siger og gør så mange overfladisk patetiske ting og er slet og ret så selvoptagede, at det - selv om det kan være en godt skjult pointe - næsten gør dem utroværdige som voksne mennesker. Senere finder de et brev fra den døde til hendes lille halvsøster - faderens barn med den nye kone - og det er punktvis gribende, men også for tamt og for ordrigt.
Skilsmisseroman
Lyt til artiklen
