0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skammerens triumf

Lene Kaaberbøl afslutter sin berømmede serie om skammerne på toppen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Før årtusindskiftet var der ingen, der havde hørt om skammere. Nu er de kendt i Japan og Amerika. Lene Kaaberbøls serie er solgt til alverdens lande. Hun puster Harry Potter i nakken. Foreløbig dog på afstand.

Og hvem er så disse skammere? Det er kvinder med en evne. De kan få folk til at skamme sig, for at sige det ganske kort. Ét enkelt blik er nok. De er ikke hekse - og ofte beklager de deres skæbne - men de bliver behandlet som hekse af folk på Skay-Sagis-halvøen. Ikke mindst oppe i højlandet, hvor klanerne bor med deres får. Skammere kender også til urter og mange skjulte ting.

'Skammerkrigen' er fjerde og definitivt sidste bog om pigen Dina, der har arvet skammerevnen fra sin mor. I tredje bind mødte hun sin ukendte far og fandt ud af, at hun også havde arvet hans sorte evner. Det er ikke nemt at være Dina. Og det er heller ikke nemt at være Lene Kaaberbøl. Der er mange forventninger, løse ender at knytte, skæbner, der skal væves færdig, og slag, der skal slås. Det pres mærkes ikke på 'Skammerkrigen'. Den er helstøbt afrundet, og nu er historien slut!

Dina og Lene Kaaberbøl har udviklet sig sammen gennem årene. I begyndelsen var der lidt for meget urtekram og hestevrinsk i historien, men fra tredje bind blev den helt moden, farlig og velskrevet. Det er fantasy af pureste art i det tågede, middelalderlige landskab, som er så velkendt.

Lene Kaaberbøl løfter sin store fortælling derop, hvor genren har sin berettigelse som andet end tidsfordriv. Hvor arketyperne bliver til kød og blod, og man kan skamme sig. Den psykologiske dimension er helt fremme i seriens sidste halvdel. Der er også godt og ondt derinde under huden.


Kærligheden banker på i 'Skammerkrigen'. Det er ikke nemt at bo sammen med en skammer, men drengen Tano tror, de kan finde ud af det. Han er nemlig ikke bange for at se ind i Dinas øjne. Der er mange søde ord og stjålne blikke i bogen, og på kanten af katastrofen, under den endelige strid, bliver Dina »kokrød i hovedet«, fordi hendes mor spørger til filejsen. På den måde er historien blevet mere menneskelig og sanselig. Dina når lige at blive 13 år.

Lene Kaaberbøl har udviklet og trimmet sit sprog i seriens løb. Hun fortæller i en personlig stil med en god, stille humor, og hun har sin egen rytmesans: »Kun min mor troede på, at han ikke havde gjort det«. Mad spiller ofte en stor rolle i sådanne fantasifulde bøger. Lene Kaaberbøl skriver mere om vejret.

Atter en gang må Dina og hendes bror og den retmæssige tronarving og deres venner drage til havs og fjelds, de må gemme sig i skure og udholde tyrannen Drakans hærgen. De sulter og såres, men de står op til sidst. Så kan læseren blive siddende og gasse sig over al den fred, romantik og hygge, som disse mennesker nu har fortjent. De stod op mod uretten. De har ikke noget at skamme sig over.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement