Bagsideteksten på Da Vinci Mysteriet er stærkt opmuntrende læsning: Under en konference i Paris bliver en amerikansk kunsthistoriker med speciale i symboler, Robert Langdon, midt om natten hentet til Louvre, hvor direktøren, som Langdon havde aftalt et møde med, er blevet myrdet. Museumsmanden har inden sin død nået at arrangere sig som en udgave i fuld størrelse af Leonardo Da Vincis berømte idealmand, hvis udstrakte arme og ben er indskrevet i en cirkel og et kvadrat. På gulvet ved siden af sig har han desuden skrevet en mystisk besked, og andre spor er skjult rundt om i museet. Ind på scenen kommer derpå en smuk kvindelig kryptograf, Sophie Neveu, fra det franske kriminalpoliti, og snart er hun og Langdon ikke bare på jagt efter en morder, men også »på sporet af en af de største hemmeligheder gennem tiderne«, en »ældgammel, skæbnesvanger sandhed«. Hvad kan man ønske sig mere?
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























