Min far var en helt. Sådan lyder den begejstrede indledningssætning til Laila Ingrid Rasmussens roman 'Stjernen', et stort hyldestdigt til livet, der males op i al sin mangfoldighed lige fra den mindste celles dna til hele verdensrummet og galakserne. Som en dråbe i havet ligger Nansensgade, og herfra udgår fortællerens verden. Men den historie, hun fortæller, ligger et pænt stykke bagude. Hun beretter om faderens og moderens møde, et godt årti før hun selv kom på banen - om mødet mellem den 16-årige børnehjemspige og den tolv år ældre sømand, der falder i armene på hinanden under Tivolis fyrværkeri og senere forenes i et formidabelt regnvejr. Fra sin position som foster mange år senere forestiller hun sig faderens sømandsliv - den storhedstid, der stort set er slut, da hun ankommer som efternøler til to store søskende. Det er noget af en bedrift, at det lykkes Laila Ingrid Rasmussen at fastholde en så usædvanlig fortællerposition. »Forestil dig« er da også den fabulerende romans genkommende omkvæd. De skrøner, hun har hørt faderen fortælle, indsættes i et stort panorama, der indeholder ikke bare den lille families liv på skyggesiden af den sociale virkelighed, men hele det tilværelsesmirakel, som driver mennesker - længslen, biologiens forunderlige processer, drømmen om frihed, øjeblikkets lyst. Det hele er med fra fisken i vandet til stjernerne på himlen.
Livet er en gave
Lyt til artiklen
