Skrevet med gåsefjer

Lyt til artiklen

Stundom når man læser, hvad andre læsere i hvert fald ikke læser, så er hadelekturen næst efter science fiction-bøger oftest krimiromaner. De er uinteressante, underlødige og mestendels skrevet for drengerøve af begge køn. Fordomme er aldrig uden interesse, og denne viser frem for alt, at pågældende krimihadere aldrig har læst en roman af P.D. James. Thi meget kan man sige om James' romaner om forbrydelse og straf(fe) i det moderne England, men hvis der er noget, de ikke er, så er det kulørte på den kriminelle måde. Her i hendes sidste på dansk, 'Mordsalen', skal man over 100 sider ind i historien, før en forbrydelse bliver begået. Og selv om der er hele tre dødsfald i løbet af romanens 400 sider om magtkamp og slægtsfejde bag et lille museum for den britiske mellemkrigstid, ligger fascination og tematik slet ikke i de gængse og blodige spor for genren. Javel, 'Mordsalen' er spændende hele vejen, men sådan set uden for sit plot og langt mere nede i de forgreninger, som nok udgør intrigen, men samtidig peger andre steder hen end til gådens løsning. Vi følger endnu en gang genrens bedemand, kriminalinspektør Adam Dalgliesh, der som bekendt ikke er nogen humørbombe, men en anerkendt digter af små digte om meget store spørgsmål.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her