De få hundrede sjæle, der boede i Sorø midt i 1800-tallet, kunne af og til se et sært syn, nemlig lektoren og forfatteren Bernhard Severin Ingemann trækkende et æsel, hvorpå hans kone, malerinden Lucie Ingemann, f. Mandix, sad. Hun gik dårligt efter et fald, vogn havde de ikke, så derfor brugte de familiens æsel, når de skulle af sted. Der er blevet sagt mange knubbede ord om Lucies blomsterbilleder og altertavler, om end Dansk Biografisk Leksikon svinger sig så langt op som til at fremmumle, at de »ikke alle (var) talentløse«. Det er vist, hvad man kan kalde en tornet kompliment. Ægteskabet mellem de to, Bernhard og Lucie, var lykkeligt, om end Bernhard havde nået at tabe sit hoved til en anden ung dame under sin store udlandsrejse - men det talte man ikke så meget om.
Lucie og Bernhard
Lyt til artiklen
