Der var en tid, hvor skønlitteratur ikke måtte have et budskab. Den indadvendte, selvcentrerede kunst var i vælten, og romaner med en politisk agenda blev anset for et oldtidslevn uden relevans for relativismens æra. Heldigvis tyder meget på, at trenden er ved at vende. Nyere forfattere som Michel Houellebecq og Jonathan Coe har med deres satiriske romaner bevist, at god litteratur sagtens kan forholde sig til sin omverden. Den canadiske forfatter Will Ferguson lægger sig i forlængelse af denne 'historiske vending', der synes at erstatte den 'sproglige vending' fra sidste halvdel af det 20. århundrede. Hans roman 'Lykke®' betragter ikke alene samfundet - den har endog et budskab!
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























