0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En funklende hjelm

Peter Højrups prosastykker, som næsten er en debut, glitrer egensindigt og elegant.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er ti fornemt forarbejdede prosadigte, Peter Højrup (f. 1973) lægger frem i 'En hjelm af gyldne kviste'. Og eftersom forfatteren tidligere kun har udgivet et lille hæfte på et mindre forlag, er det oven i købet en slags officiel debut.

Både titlen og den kulørte, næstenrealistiske fotomontage på omslaget antyder den barokke overdådighed, som kendetegner bogen (og som mere anæmiske ånder måske vil stemple som overlæssethed): I glid og ryk sammenvæver hver enkelt tekst flere højst forskelligartede lag - ubesværet og med diskret litterær bevidsthed.

Der er umiddelbart en næsten drilsk lethed over bogen, et svæv. Men der er ikke tale om den slags fnugdigte, der charmerer et kort sekund og så hvirvler ud af bevidstheden igen. Det er prosa med tyngde, krævende og ambitiøst; teksterne er tætte og komplekse.

Alle tråde kan ikke udredes i denne sammenhæng, men blandt de mange sammenvævede lag finder man: beskrivelse, fortælling, samtale, erindring, refleksion og drøm. Der er ikke noget, der rundes af, man er hele tiden undervejs - og lidt i tvivl om, hvor man er på vej hen. Men undervejs sker der til gengæld ikke så lidt - frygtelige og sære og søde og sarte ting.


Det er navnlig i billedsproget, det sker; det er her, man tydeligst mærker bogens særpræg. Højrups sprogbilleder er originale og varierede. Han kan gengive en sansning, så den står knivskarpt: »Sort røg rullede hen over skoven, og når man så ind i den, blev man suget op i himlen i én lang svimlende bevægelse«.

Men han kan også folde sansningen ud i overraskende detaljer: »Solen slikkede skyernes bagside og rakte tunge helt ind under bådehuset«.

Og navnlig holder han af at elaborere så meget på detaljerne, at den oprindelige sansning fortoner sig bag det barokt ciselerede billede - som her, hvor et jetfly beskrives som »nåle, der funklende i de sidste solstråler trækker tråde hen over himlen, som var de redskaber for en højere magt, der var ved at binde en sløjfe om jorden«.


Sådanne sløjfer binder Højrup mange af, og teksterne skøjter mellem jeg, du, han og hun. Mytiske figurer som Hermes og Helligånden vekselvirker umærkeligt med hverdagsagtige ting som skænderier og vaskerier. På vaskeriet læser jeget i øvrigt Walser (en hilsen til Robert W., en forgænger udi kortprosaen) og spørger tolv linjer senere en pige på vaskeriet: »Hvorfor er der ingen, der bruger valserne mere?«. Sådanne sproglige glid og glimt i øjet er ikke ualmindelige hos Højrup.

Men selv om det sløjfer og skøjter og glider, mærker man en stemme, der henvender sig til én - en indstændig, lidt excentrisk, lidt gammelklog stemme. Hvor det bærer hen ad, ved man som sagt ikke helt, men man følger nysgerrigt med, lokket af denne righoldige stemme. Og man føler sig i sikre hænder, takket være det udsøgte sprogarbejde: Ordforrådet er usædvanlig stort og velassorteret, syntaksen er smidig og adræt, og billedsproget er som nævnt forfriskende originalt.

Så hatten af - og på med 'En hjelm af gyldne kviste'!

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce