Hvad er det, den prostituerede Sugar kan? Hun kan give mændene det, de kommer efter og betaler for. Og hun gør det med et smil, så kunderne indhylles i den illusion, at hun nyder det. Dette skuespil er der uden tvivl mange ludere, der kan opføre. Men Sugar kan noget mere. Da William møder den legendariske kvinde første gang i 1871 på værtshuset 'The Fireside', »hører han sig selv tale og opdager til sin lettelse, at han stadig har evnen til at tryllebinde. Han sidder omsluttet af den svage varmedis, der stiger op fra hende, og taler flydende, charmerende, intelligent, vittigt og følsomt«. At få en mand til at føle sig fantastisk, det er det, Sugar kan. Og faktisk kan hun også få ham til at blive bedre. Bortgemt hustru Sugar er hovedperson i Michel Fabers digre murstensroman 'Den røde blomst, den hvide blomst', der udspiller sig i Victoriatidens London. William bliver så optaget af hende, og så bestyrket i sin skrantende selvfølelse, at han går i gang med at ændre sin sløve tilværelse, der er domineret af vage forestillinger om at være forfatter. Nu går han helhjertet ind i faderens parfumefirma for at tjene penge nok til at købe eneretten til Sugar. Bordellet, bestyret af Sugars grådige mor, der brutalt indsatte hende i faget som trettenårig, går med til arrangementet. Alle nyder godt af Williams succes med firmaet, der giver velstand til huse, om end hans barnekone stadig ligger i sengen, syg af alt og ingenting, og efterhånden så gemt væk som en anden 'mad woman in the attic'. Dickensk persongalleri Den britiske Michel Fabers kæmpeværk emmer af konkrete facts om 1870'ernes London, helt ned til de snavsede lagener, hen over mørke gyder i den østlige bydels slum, til music halls, galopbaner, pyntede saloner og statelige, moderne boliger i Notting Hill. Kirken er repræsenteret af Williams dystre præstebror, der kæmper med kløen i kødet - hele persongalleriet er individualiserede typer fra den victorianske tid og litteratur, og de repræsenterer hver sin sociale struktur og mentalitet: Den despotiske far, den velgørende enke, den grumme læge, den dygtige guvernante, den fallerede kunstner, den rå bordelmutter, der belærer Sugar om, at mændene har magten, derfor må man gøre knæfald for dem. Et dickensk persongalleri hensat til en lidt senere tid, hvor store forandringer ligger lige om hjørnet. Elskerindens venteliv Romanen er en bedrift som en overmåde velskrevet og vittig moderne version af den victorianske roman. Og så undgår den al luderromantik. Om natten skriver Sugar på en makaber roman om en prostitueret, der systematisk tager livet af hver en mand, der går gennem hendes liv. I fiktionen kan hun afklæde sig den forstillelse, hun på traditionel kvindelig vis har forfinet til kunst. Den henrykte William oplever, at han kan alt med Sugar - tale om litteratur, tale forretninger, hvad der er det vildeste, han kan forestille sig og aldrig havde troet kunne lade sig gøre med en kvinde. Sugar bliver faktisk en meget nyttig 'PR-assistent' for ham med rådgivning om markedsføring af nye parfumeprodukter, salgstekster, etiketter på flakonerne, de rigtige formuleringer i forretningsbreve og gode råd. Også derfor køber William hende ud af bordellet og installerer hende i egen lejlighed med badekar og alskens komfort. Som holdt kvinde i et godt kvarter ændrer hendes liv sig dramatisk, for nu går hele hendes tilværelse ud på at vente på og orientere sig efter William. Elskerindens venteliv, med andre ord - der mangler bare den moderne telefon! Mandlig drøm om kvinden De ørkesløse timer bruges på at udspionere Williams familie, et træk, forfatteren kan bruge til at skildre hver en krog af engelsk overklasseliv. Med Sugars ansættelse som guvernante for Williams forsømte datter fuldføres denne upstairs-downstairs-del af romanen. I en rigtig guvernanteroman havde Sugar fået herren i huset eller begået selvmord. Sådan går det ikke. Faber skriver ikke romantisk fiktion. Hans roman er kras realisme og melodrama, satire, litterær kommentar. Ikke mindst er den en vittig og vidende gennemspilning af forholdet mellem kønnene - hele rollespillet og bytteforholdet mellem manden og luderen, manden og elskerinden, manden og hustruen. Som type inkarnerer Sugar en mandlig drøm om kvinden, der kan give alt, men samtidig forbliver på sin plads. Hun holder et forherligende spejl op for William. Omkostningen ved forstillelsen er en kvindelig erhvervsskade, som til sidst skubber dette brag af en roman ud i mange retninger. Claus Bechs fordanskning af disse 920 siders underholdende vid og bid er sprællevende.