Lone Zilstorff er tidligere studievært og redaktionschef på TV-avisen. Hun udnytter sit kendskab til en travl og hektisk medievært i portrættet af den temperamentsfulde Sidsel, der elsker sit arbejde som tv-journalist. Det har hun altid gjort - så meget, at hun i sin tid stort set overlod pasningen af sin datter til kollektivet og moderen Sara, så hun selv kunne trykke den af i sene vagter. Det er relationerne mellem forældre og børn, der er i fokus i Lone Zilstorffs debutroman. Det er en thriller, der placerer tre kvinder fra hver sin generation i et sommerhus ved den jyske vestkyst. Den yngste, Synne, er en ny og usikker præst, der lige har fået en abort og blevet forladt af sin kæreste. Hun har tilbudt at være sammen med den senildemente mormor, Sara, i et par dage i Klithuset. Sidsel kører hende derover og afleverer hende med nogen bekymring til den forslåede datter. De har begge brug for hende, fornemmer hun - hun har til gengæld brug for at tænke over den chefstilling, hun lige har fået tilbudt. Kan ikke holde fri Men pludselig forsvinder Sara sporløst, Sidsel kommer ilende til hjælp, og lige pludselig vil hun lave en reportage om politiets uduelighed i at opspore gamle damer. Arbejdsnarkomanen Sidsel kan aldrig holde fri, og hun får blandet sit private og professionelle liv grundigt sammen, da det viser sig, at Sara er blevet bortført til en gammel tyskerbunker under jorden. Da hun selv får mordtrusler i et brev, bliver det tydeligt, at nogen stræber dem begge efter livet. Langsomt afdækkes alle de hemmeligheder, Klithuset har været ramme om. Gamle breve viser vej, og Saras afdøde ægtemands dobbeltliv i udlandet giver de endelige spor. Det er de gamle psykologiske travere, der leverer motiverne for forbryderen - svigt og manglende forældrekærlighed slår ud i sindssyg hævn. Uforsigtige frembusende Sidsel går lige i fælden. I mellemtiden knytter Synne sig til en mystisk, kejtet-charmerende mand, der dukker op og forelsker sig i den unge præst. Hans familiefortid er på snedig vis forbundet med Klithuset. Efter et par dage planlægger de bryllup - utroligt man har overskud til det, under sådanne dramatiske omstændigheder! Fornuften må suspenderes Der er i det hele taget meget, der er ret utroligt i denne roman! Det ligger næsten i genren, at den må operere med sammentræf af mere eller mindre fantasifuld art, men at man som læser nærmest skal suspendere hele sin fornuft er nu meget forlangt. Bedst lykkes skildringen af mediemiljøet og af Sidsel, der i bogstaveligste forstand skal en tur igennem torturmøllen for at tage sit liv - og det liv, hun byder sin mand - op til revision. Sidsel kan alt undtagen vise svaghed, men hun erfarer til sidst noget om glæden ved at modtage hjælp og give plads for andres omsorg. Det er jo en meget opbyggelig morale i en velfungerende og underholdende spændingsroman. Problemet er som sagt bare, at man ikke tror på den underliggende psykologiske maskine, der kører hele romanens plot og dens menneskeforståelse.