Den temperamentsfulde Nathalie med det sorte hår er voksen og gift, men oprindelig blev hun adopteret ligesom sin bror David. Og en dag sker der noget. Nathalie oplever et chok, hendes sædvanlige sikkerhed bliver rystet, og hun indleder en jagt på sin biologiske mor. Hun forventer, at David, hendes ubiologiske bror, også skal gå i gang med at lede. Selv om han slet ikke har lyst, og i øvrigt også har en anden mor. I det hele taget er der ikke ret mange i Nathalies og Davids respektive familier, der synes, det er en god idé, at de to søskende pludselig får så travlt med at finde mor gange to. Adoptionsproblematikken er blevet vendt og drejet mange gange, blandt andet i Line Baun Danielsens tv-program 'Sporløs', hvor det oprindelige biologiske ophav nogle gange bliver opstøvet i fjerne geografiske egne, på et andet kontinent, og der bliver udgydt mange modige tårer. Kogende længsel på arbejdet Så romanens tema er set før og kan nemt få noget pædagogisk demonstrativt over sig. Det kan Trollopes roman heller ikke sige sig fri for. Hendes roman lever især på sine personskildringer, blandt andet af den utrolige hustru, som David har. Der opstår også nogle interessante sidehandlinger. Mens Nathalie leder, går hendes mand Steve på arbejde, og det giver anledning til en ret god arbejdspladsbeskrivelse. For det får konsekvenser for Nathalie, at hun er så stædig. Her er Trollope på hjemmebane, når hun beskriver den særlige kemi, som en bestemt personsammensætning giver. Den kogende længsel neden under en tilsyneladende let jargon og overfladisk omgangstone på Steves tegnestue. Spinkle relationer kan rumme noget vigtigt, som det er dumt at sætte over styr. Her bliver Trollope overraskende, men hovedhandlingen i 'Søster og bror' er for lige ud ad landevejen. Nogle flere svinkeærinder ville have givet romanen ekstra liv, men det er ikke Trollopes sag i denne ombæring, og det er ærgerligt.