Tom Clancys meget velfungerende seriehelt, marineinfanteristen, børsmægleren, krigshistorikeren og CIA-agenten Jack Ryan, nåede sin karrieres højdepunkt, da hans forfatter gjorde ham til USA's præsident. Dermed påførte Clancy sig et problem: Hvad nu? I den seneste Jack Ryan-bog, 'Kodenavn Red Rabbit', har han foreløbig løst problemet ved at gå tilbage i tiden og fortælle en historie fra begyndelsen af Ryans karriere i CIA, i umiddelbar forlængelse af 'Patrioternes spil'. Brev fra paven Vi er i 1981, og familien Ryan er netop ankommet til England, hvor Jack skal tiltræde en observatørstilling ved den britiske efterretningstjeneste. Flytningen giver anledning til nogle ganske spøjse betragtninger om britiskamerikanske kulturforskelle. Ryan, hvis særlige felt er at analysere USSR's økonomiske og militære kapacitet, får kendskab til et brev fra pave Johannes Paul II til den polske regering, hvori paven truer med at frasige sig sit embede for at vende tilbage til sit hjemland og deltage i kampen for at gøre Polen frit af det kommunistiske tyranni. Som om det ikke var nok, kommer Ryan og hans CIA-kolleger også under vejr med, at KGB under Jurij Andropovs ledelse planlægger at myrde paven for at forhindre ham i at føre denne farlige plan ud i livet. Historiens slutpunkt er naturligvis attentatet på Peterspladsen 13. maj 1981, som Ryan som bekendt lige akkurat ikke nåede at afværge. På vej dertil får vi en lang og mere detaljeret end egentlig kompliceret og overraskende fortælling om KGB's planlægning af attentatet, Ryans og hans kollegers forsøg på at forhindre det og en russisk efterretningsmands religiøse samvittighedskrise og dramatiske afhopning. Grundige udredninger Det er alt sammen vældig underholdende, især hvis man deler Clancys fascination af kommunikationsteknologi, våben og efterretningsorganisationers indretning og virkemåde. Der er tilsyneladende ikke dét, Clancy ikke ved om den slags og ikke ønsker at delagtiggøre sine læsere i - og ikke en, men flere gange. Clancy har nemlig den kedelige vane at gentage sig selv: Hans yndlingsudtryk kommer igen og igen, og det samme gør mange beskrivelser, oplysninger og betragtninger. Ikke mindst Clancys mange og meget grundige udredninger om, hvorfor kommunismen er et umoralsk og ineffektivt system, hvorfor amerikanske privathospitaler er bedre end offentlige britiske, og hvorfor politikere er utroværdige og usympatiske bliver noget trættende i længden. Ryan ville næppe være den vellykkede figur, han er, uden sin forfatters tunge ideologiske ballast, men Clancys meget insisterende, prædikende tonefald er svært at holde ud i længden. 'Kodenavn Red Rabbit' ville have vundet meget og mistet meget lidt ved en beskæring på 50-100 sider. På den anden side er en del af glæden hos mange Clancyfans netop dét at kunne synke ned i hans univers og få fornemmelsen af virkelig at vide alt om, hvordan man chifrerer, dechifrerer, arkiverer, intrigerer, udfylder blanketter, spiser frokost osv. osv. i den hemmelige verden. Men også at få lov at omgås Jack Ryan og hans hustru øjenkirurgen, som, selv om Jack til tider er en noget kantet machotype, er ret sympatiske folk, som man godt gad omgås.