Ufortrødent tripper Madonna videre i billedbogens blomsterbed. Hun har sin helt egen dagsorden for de fem bøger, som hun vil udsende. De bliver skrevet til skiftende og velovervejede illustratorer. Hvad har hun gang i? Nu, hvor hun er mere end halvvejs, kan det i hvert fald afsløres, at Madonna er et meget moralsk menneske med sans for de gamle og blivende værdier. Om at tro Først kom poptøsehistorien med poptøsetegninger til. 'De engelske roser' handler om venskab. 'Mr. Peabodys æbler' handler om ærlighed og var prydet af Loren Langs ur-amerikanske billeder. Nu udkommer i mere end 110 lande Madonnas billedbog nr. tre, 'Yakov og de syv tyve'. Den handler om at tro. Intet mindre. Og hertil har forfatteren valgt russiske Gennady Spirin som illustrator. Evighed og tyngde Fortællingen om Yakov stammer velsagtens fra Madonnas jødiske periode. Det er en dyb og tungsindig centraleuropæisk skæbnehistorie fra gamle dage. Den handler om skomagerens dreng, der er ved at dø. Og som så alligevel ikke gør det, fordi alle landsbyens syv skurke og plattenslagere forener sig med den kloge, gamle mand for at lirke Himlens aflåste port op. Det sker med inderlige bønner og med små tricks. Og man fornemmer, at nu kan landsbyen igen synke ned i hundrede års ensformighed. »Kan du huske dengang, skomagerens søn blev rask?«. Valget af Gennady Spirin som illustrator er rigtig godt. Her kommer evighed og tyngde, de store mestre og en akkuratesse, som netop kendetegner russerne. Deres billeder kommer sjældent til Danmark. Nu sker det via USA. Til frække børn Gennady Spirin skifter tone med historien. Det starter som et uskyldigt eventyr og godt med folklore. Senere males med uhørt inderlighed den bedende flok. Og så hjem til eventyret igen. Det er en tekst fortolket. Tegner og fortæller synger den samme sang og beder den samme bøn. Så sætter Madonna trumf på ved at tilegne sin bog til »alle frække børn«. Fordi de har troen i deres hjerter. Ellers var de ikke frække! Det er klart, at 'Yakov og de syv tyve' vinder noget prestige og interesse ved at være forfattet af Madonna. Havde Hanne Hansen fortalt historien, er det ikke sikkert, at 110 lande havde udgivet den. Men Madonna ved tydeligvis, hvad hun vil - og hvordan. Også på dét felt. Hvad mon hun finder på til næste gang?