Søren Jessen tager afsæt i et par hashkager, og med dem forandrer han verden. Senere viser det sig, at der kun var kage i kagen, men nu er det for sent. Verden er forandret. 'Den skæve dreng' er nem at læse, men svær at forstå. Den er vel nærmest bundløs! Vrid af virkeligheden Historien fortælles i korte kapitler. Mest om Jonas og Christian - det er dem med kagerne - og så noget om deres bagland. Efter seancen med te og kager er Christian blevet skæv i sin krop. Det er der ikke noget at gøre ved, og han bliver senere en anerkendt kunstmaler. Jonas er blevet skæv indeni. Han forelsker sig fortrinsvis i piger, der hedder Merete, men det hedder de fleste også. Ingen er specielt lykkelige i dette vrid af virkeligheden, som Søren Jessen ruller op. Stjerneond på syv sider Allermest tilfreds er måske dén dreng fra klassen, der blev til en abe. I bogens sidste kapitel sidder Jonas med én af sine Mereter og kigger på den dovne hanabe i sit bur. Det får hende til at sige: »Jeg vil være lykkelig«. Jonas glatter ud. Han regner med at finde ud af det hen ad vejen. Og nu kender han jo glæden ved at snitte i råt kød! Allermest uhyggeligt er kapitlet om Per. Den gode dreng. På syv sider bliver han stjerneond og overtages indefra af den anden Per. Den onde dreng. Pers mormor kan se det med det samme, så det går hende ilde. Moralsk på den skæve måde I det hele taget er det de nærmest usynlige signaler og små stemninger, der bærer Søren Jessens udvalg af sære hændelser frem til målet. Hér kan man puste ud og se sig tilbage. Dér står skrånende Christian, onde Per, Merete med barberbladet, Jonas med øjne på stilke, Thomas med penge på lommen og flere til. De er ikke helt rigtige. De er i hvert fald ikke virkelige. Men de ligner. Søren Jessen fortæller med vægt og alvor. 'Den skæve dreng' er en dybt moralsk bog. På sin egen, skæve måde. Den sætter spørgsmålstegn ved virkeligheden.