Vi lever i en tid, hvor det store mantra er 'frit valg på alle hylder'. Også når det gælder parforholdet. Det betyder, at vi hele tiden føler, vi må tage vores kærlighedsrelationer op til forhandling. Er jeg nu sammen med den rette? Eller findes der en anden derude, som er mere perfekt for mig? Og hvis ikke - så risikerer jeg jo at stå dårligere end før, hvis jeg skrider. Intimsfæren fra mandens synsvinkel Spørgsmål som disse er også udgangspunktet for Carsten Andersens debutroman 'Mit liv som mand'. Han falder dermed direkte ind i det kor af mandlige forfattere mellem ca. 30 og 50, som i løbet af de senere år har taget til genmæle mod kvindebevægelsens patent på at beskrive intimsfæren, også kunstnerisk. Med romaner som Hanif Kureishis 'Intimitet' og Kari Hotakainens 'Hjemmefronten' har vi fået en ny slags litteratur, som tager fat på de traditionelle kvindeområder, set fra mandens synsvinkel. Kærlighedens menukort I Carsten Andersens roman, som udspiller sig over en weekend, med springende tilbageblik på barndom, tidligere parforhold og det afgørende møde med den kvinde, som sætter fortællingens hjul i gang, hedder hovedpersonen og jegfortælleren Stig. Han beskriver sig selv som »en uindtagelig, menneskelig Armanifæstning«, en vaskeægte controlfreak, der er rædselsslagen for, at jorden skal skride under ham, hvorfor han på tiende år lever sammen med Ulla, til trods for at han ikke elsker hende. Det vil sige, lige indtil han, der er boghandler, en dag støder ind i Liv på en bogmesse i Frankfurt. Ganske vist er hun en del år yngre end Stig, men her hører klicheerne også op, for hun er knap en meter og firs og har 'store, tryghedsskabende hænder'. Hun er måske den ret på kærlighedens menukort, der kan gøre den store forskel. Pludselig oplever han i hvert fald al den intimitet og fortrolighed - for ikke at tale om passion - han savner i forhold til sin passive, tv-gloende viv. Ingen nemme løsninger Tilbage i København beslutter de to at køre sammen til Jylland en weekend for at besøge Stigs far, som ligger døende på et plejehjem. Her kommer de kun endnu tættere på hinanden - også intellektuelt. Det at betro hinanden sin livshistorie og finde ud af, hvordan de to livshistorier måske kan flettes sammen til én, bliver en ny udfordring. Men stadig lurer den uundgåelige valgsituation i baggrunden. Og det er netop det, Stig har så svært ved. For, som der står et sted: »Hvad var det, jeg bildte mig ind? At livet ville blive markant anderledes, hvis den ene kvinde blev udskiftet med den anden«? Mit liv som mand er en både psykologisk facetteret og velkomponeret fortælling, om end den ikke ligefrem når eksempelvis 'Hjemmefronten's kunstneriske højder. I sine bedste øjeblikke formår den at sætte fokus på en af de mest presserende problemstillinger i dag, nemlig det hele tiden at skulle vælge. Samtidig med at man gerne vil holde alle muligheder åbne. Romanen leverer ingen nemme løsninger. Tværtimod får dilemmaet lov til at stå og dirre. Hvilket diskret antydes ved, at forbogstaverne i Livs og Ullas navne let lader sig indføje i den række af mere eller mindre anonyme kvinder, han har kendt: M, N, O, P, Q, R, S, T... fortsæt selv. Måske er de to også bare tilfældige numre i rækken - indtil den næste pizza, det næste menukort med endnu bedre retter bæres ind?