0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Længslen efter de dybe skove

Handlingen er voldsom, men landskabet er roligt i Åsa Larssons stemningsfulde krimi fra det nordlige Sverige.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er åbenbart nogen, der er født med det, talentet for at udrede en god historie. Sådan en er Åsa Larsson.

Nu ved man selvfølgelig ikke, om hun har skrevet til skrivebordsskuffen, lige siden hun var barn, eller gennem årene fået den ene roman i hovedet efter den anden.

Debutantpris
Men i alle tilfælde debuterede den svenske jurist sidste år i al offentlighed med 'Solstorm', en kriminalroman med en meget personlig tone, der udspandt sig i religiøse kredse i hendes fødeegn ved Kiruna i Nordsverige.

Den fik hun meget fortjent Det Svenske Kriminalakademis debutantpris for.

Fængslende
Hvad hun så får for 'Blodskyld', den næste i serien om juristen Rebecka Martinsson, er ikke til at sige.

Men noget bør hun få, om ikke andet så varm applaus for en virkelig veldrejet historie.

Om det er en kriminalroman er så en anden sag, som i virkeligheden ikke spiller så stor en rolle.

Man er fanget fra første færd ved fundet af en død præst, hængt i kirken. Åsa Larsson har åbenbart noget med præster, men de spiller jo også en stor rolle i de isolerede samfund nordpå.

Stemninger frem for skatteregler
I dette tilfælde er det Mildred Nilsson, en kvindelig præst, en rigtig emsig en, som har sat konerne op mod mændene. Det mener mændene i hvert fald. Præstens kvindegruppe er en torn i øjet på flere mænd, både på dem, der banker deres koner, og på dem, der er aktive i jagtklubben, hvis patriarkalske magtfuldhed Mildred ikke havde noget som helst tilovers for.

Præsten er blevet truet og forfulgt. Nu er hun død, og man kan ikke sige, at hendes medpræst er særlig ked af det. Han går ikke ind for kvindelige præster. Og hans kone har længe haft et godt øje til den nu ledige præstegård. Hvor der godt nok bor en præsteenkemand. Som måske var under tøflen.

Samtidig svæver provsten over vandene, men nu må han dykke ned i virkeligheden, for områdets kirker skal have orden i regnskaberne, de skal være selvstændige. Åsa Larsson er jo skattejurist, men i modsætning til i 'Solstorm' dyr hun sig her.

Vi får ikke så meget om skatteregler at vide denne gang. Til gengæld får vi meget at vide om landskabet. Man kan roligt sige, at landskabet og stemninger spiller en stor rolle. Ikke kun for Rebecka Martinsson, som kommer tilbage til området som medhjælpende jurist for en af firmaets skatteeksperter, men også for hele romanens tone.

Stilfærdig spænding
Hvis der er en hovedperson i 'Blodskyld', er det området ved landsbyen Poikkijärvi ved Kiruna, der hvor »eftermiddagskøligheden lagde sin hånd over mos og blåbærbuske«.

Der, hvor hun var farmors lille pikku-piika og legede med de andre børn, så de var så sorte af skidt, når de kom hjem, at farmoderen måtte bede dem om at grine, så hun kunne se »gebisserne«. I den forbindelse må det noteres, at romanen er levende og lydefrit oversat af Ellen Boen.

Rebecka Martinsson har det rigtig dårligt efter de voldsomme handlinger i den første bog, og man kan ikke just sige, at handlingen i den nye er beroligende. Men landskabet er, og som læser gribes man af en dyb trang til også at få del i det. Længsel er en vigtig ingrediens i romanen.

Det er ikke det samme, som at der ikke sker noget som helst i 'Blodskyld'. Det gør der, men ikke med bulder og brag. Det er mere en fremadskridende spænding, der lever i kraft af sin miljø- og menneskeskildring. Man er ikke ligefrem ved at dø af utålmodighed for en løsning, men man er fanget fra først til sidst af en forfatter, som forstår at spinde et spind, som man har lyst til at hænge fast i.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.